Blogge? Hvem – mig??

 

Midt i oprydning og sortering, vil jeg fortælle baggrunden for, hvorfor jeg nu vil til at blogge.

Det tog mig lang tid at få fortalt til andre, at jeg synes det kunne være sjovt at lave min  egen blog.

Da jeg endelig fik sagt det ud i verdenen, var der ikke så lang vej til at gøre det.

Velovervejet som jeg er – måske for velovervejet i nogle situationer, var jeg lige nødt til at sætte mig ned og formulere, hvorfor det er, at jeg vil det her.

Selvfølgelig var jeg det, det er jo derfor, at jeg skal blogge.

Jeg vil det her, fordi når jeg skriver falder tingene i hak for mig – mit eget lille rum til refleksion.

Jeg er også optaget af at finde ud af, hvordan man finder sin egen vej → en måde at finde ud af, “hvem jeg er” og “hvem vil jeg gerne være”.

Det er en proces, som har taget mange år. Den startede for alvor for ca. 8 år siden, da jeg som mor til 3 fantastiske drenge i alderen 1, 3 og 5 år, var lige ved at brænde sammen, fordi jeg prøvede at leve op til alt det, som jeg troede, alle andre forventede af mig. I alt det glemte jeg mig selv, og mine ønsker og drømme, det er dem jeg skriver mig hen imod nu.

Jeg fik hjælp af en rigtig dygtig coach, som hjalp mig på rette vej. Det har været starten på en proces, som gør, at jeg er, hvor jeg er i dag.

Jeg er ikke i mål, og det kommer jeg heller aldrig, for livet er en forunderlig ting i forandring- det er jo også det, som gør det spændende at leve.

Lige nu har jeg bare lyst til, at gøre det lidt mere enkelt

“Hvile mere i at leve”

…..ja, jeg tror faktisk det at handler om, at finde det sted hvor jeg er i balance.

“Balance” må være målet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *