Mindmap versus tankeroderi

 

Det står lidt stille med at lave indlæg for tiden. Det er ikke fordi lysten til at dele, eller idéerne ikke er der.

Jeg har mange tanker, som jeg tænker andre vil kunne genkende, jeg tror bare jeg mangler overblikket, måske skal jeg lave mig et mindmap.

Jeg elsker mindmaps!

Til dem som ikke aner hvad jeg taler om, så er det er det en måde at lave en brainstorm på, det handler det om at få alle mulige og umulige tanker ned på papir på en overskueligmåde – også de tanker som man ikke vidste man havde, men som dukker op i processen, fordi man lader sig inspirere undervejs.

Jeg bliver for det meste mere afklaret, og jeg får åbnet nogle “døre” som jeg ikke havde set før.

Når du laver et mindmap starter du med at skrive et ord på midten af et stykke papir, og så laver du en streg ud til et nyt ord, som tager udgangspunkt i de tanker som du har om det ord – eller emne, som der står på midten. Du kan enten skrive et nyt ord, som fører videre derfra eller flytte dig tilbage til udgangspunktet, bare med en ny vinkel. Nogle gange kan det være nødvendigt at klistre et nyt stykke papir på, for at få plads til alle ordene.

Det er dig som sætter ordene på, og som bestemmer sammenhængen og ordene – altså et et kort over dine tanker – et mindmap!

Lyder det forvirrende??

Herunder kan du se et eksempel på hvordan et et mindmap kunne se ud.

For mig giver det altid mening at lave et mindmap for at skabe overblik og kunne prioritere sine idéer, tanker eller sågar sit liv.

Jeg  havde engang en kollega, som uden nogen bestemt anledning gav mig en gave. Det var et “træ” i metal, på det træ kan man sætte små rammer på med magnet. I rammerne har jeg citater og billeder. Min kollega var kommet til at tænke mig og mine mindmaps da hun så det.

Jeg tænker at tiden er til, at jeg snart må lave mig et nyt, og få overblikket tilbage.

Første uge med “Orkideer og rod”

 

Så gik den første uge på bloggen,

Jeg har lidt småproblemer med at få teknikken til at virke, det er endnu ikke lykkedes mig at få kommentarfeltet til at virke, og det kunne da være lidt sjovt hvis nogle havde lyst til at kommenterer eller komme med egne erfaringer – men alt i alt er jeg meget godt tilfreds.

Jeg har lige været sammen med nogle søde mødre i dag – vi havde i klasserådet arrangeret en eftermiddag for klassens børn i legejunglen, og en -to – tre – er – var alle børnene ude at lege, så sad vi 3 mødre tilbage og kunne få en hyggelig snak om børn, familie og livet i al almindelighed.

Vi kom også ind på havearbejde og at lue ukrudt under en bøgehæk. En af de andre fortalte at en nabo havde sagt, at det var da spild af tid, “men jeg kan egentlig ret godt lide at side der helt for mig selv – uforstyrret og luge under bøgehækken – det er mit lille åndehul” fortalte hun.

Så var det jeg tænkte:  bloggen min “bøgehæk”

Jeg glæder mig allerede til næste uge. Der er flere ting i støbeskeen  til indlæg.

Blogge? Hvem – mig??

 

Midt i oprydning og sortering, vil jeg fortælle baggrunden for, hvorfor jeg nu vil til at blogge.

Det tog mig lang tid at få fortalt til andre, at jeg synes det kunne være sjovt at lave min  egen blog.

Da jeg endelig fik sagt det ud i verdenen, var der ikke så lang vej til at gøre det.

Velovervejet som jeg er – måske for velovervejet i nogle situationer, var jeg lige nødt til at sætte mig ned og formulere, hvorfor det er, at jeg vil det her.

Selvfølgelig var jeg det, det er jo derfor, at jeg skal blogge.

Jeg vil det her, fordi når jeg skriver falder tingene i hak for mig – mit eget lille rum til refleksion.

Jeg er også optaget af at finde ud af, hvordan man finder sin egen vej → en måde at finde ud af, “hvem jeg er” og “hvem vil jeg gerne være”.

Det er en proces, som har taget mange år. Den startede for alvor for ca. 8 år siden, da jeg som mor til 3 fantastiske drenge i alderen 1, 3 og 5 år, var lige ved at brænde sammen, fordi jeg prøvede at leve op til alt det, som jeg troede, alle andre forventede af mig. I alt det glemte jeg mig selv, og mine ønsker og drømme, det er dem jeg skriver mig hen imod nu.

Jeg fik hjælp af en rigtig dygtig coach, som hjalp mig på rette vej. Det har været starten på en proces, som gør, at jeg er, hvor jeg er i dag.

Jeg er ikke i mål, og det kommer jeg heller aldrig, for livet er en forunderlig ting i forandring- det er jo også det, som gør det spændende at leve.

Lige nu har jeg bare lyst til, at gøre det lidt mere enkelt

“Hvile mere i at leve”

…..ja, jeg tror faktisk det at handler om, at finde det sted hvor jeg er i balance.

“Balance” må være målet!

Og “barnets” navn er…

 

Og hvorfor hedder min blog  så “Orkideer og rod”?

For nogle år siden gik det op for mig, at jeg er sensitiv – det skriver jeg helt sikkert mere om på et  andet tidspunkt.

Jeg er ikke den eneste i familien, som har den gave, og da jeg skulle prøve at forklare min lille søn på 5 – som var ret ulykkelig over, at mange ting var svært,  faldt jeg over udtrykket:

“Orkidé-børn”

Orkidé-børn er et udtryk, som betegner børn, som er udfordret på deres sanser. Hvis disse børn bliver “gødet” og “vandet” i passende mængder, vokser de sig store, smukke og blomstrene.

I alt dette her mødte vi en meget dygtig ergoterapeut. Hun brugte hun en sød metafor om en kiksepakke:

Alle mennesker har en kiksepakke til rådighed – kiksepakken illustrerer den mængde energi vi bruger på en dag. Når ikke sensitive mennesker står i en ny situation bruger de måske 3 kiks af deres kiksepakke. Når en sensitiv person står i en lignende situation, vil han bruge en halv kiksepakke. Der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af, at så er pakken hurtigt tom.

Jeg tænker, at hvis jeg ikke skal bruge en masse energi på alle de ting som roder rundt omkring mig, både det fysiske rod og det psykiske rod, så skal jeg ikke bruge så mange “kiks” på at leve livet, deraf: “Rod”

“Orkideer og rod” var blevet født!