Lidt om ord

 

Det er utroligt hvilken betydning ord har, for om vi får handlet på det, som vi går og drømmer om og tænker på.

Nu er jeg flere gange stødt på ordet “burde” i forskellige sammenhænge og samtaler med folk.

“Jeg burde også….”

Hvorfor er det så, at det ikke lige sker. jeg har fundet ud af at jeg i højere grad skal spørge mig selv, om det er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt?

Jeg oplever at mange af mine “burde-opgaver” får mig til at lave overspringshandlinger.

Jeg har de første mange år af mit liv, har jeg forsøgt at please min omverden.

Derfor har jeg glemt, at mærke efter hvad jeg har lyst til, så jeg har ikke kunne mærke og definere mine egne drømme og ønsker.

  • jeg burde bage mine eget brød
  • jeg burde bage 5 slags småkager til jul
  • jeg burde rydde op hele tiden
  • jeg burde…………. og sådan kunne jeg blive ved

Jeg gjorde det, fordi det var det, som jeg troede, at der blev forventet af mig.

Nu er jeg mere afklaret med mig selv, og derfor kan jeg også lettere og hurtigere blive opmærksom på, om en burde-opgave er vigtigt for mig, så kan jeg også meget bedre handle på opgaven.

Hvis det viser sig at det er en vigtig opgave, så er det bare en opgave, som skal klares og jo hurtigere des bedre.

Hvis opgaven ikke er vigtigt, så kan det jo være, at den slet ikke er nødvendig.

Det handler om at få luet ud i alle overflødige opgave, så der er mere tid til det, det som virkelig betyder noget.

Nu er det jo ikke sådan at man bare kan skrotte en opgave fordi den ikke lige betyder noget for mig.

Jeg mener også, at jeg engang imellem må gøre noget, som har betydning for andre, uden at jeg nødvendigvis får noget ud af det.

Hvis jeg er opmærksom på, at jeg gør det for at glæde andre, så rammer det tilbage som en positiv boomerang – forskellen er nemlig, at jeg gør det for at glæde andre, ikke fordi jeg ønsker at andre skal kunne lide mig, fordi jeg gør noget for dem.

Et meget hverdagsagtigt eksempel kunne være at i mange år har min mand strøget alle sine skjorter selv – og det var mange, så en dag besluttede jeg, at stille mig med strygetøjet og stryge det hele, og jeg gjorde det fordi, jeg havde lyst til at hjælpe ham, ikke fordi jeg burde, da han kom hjem blev han rigtig glad – og det gav energi.

Jeg synes heller ikke altid at det er sjovt at lave madplaner og månedsindkøb, men det giver mig så meget mere overskud i det daglige at det prioriterer jeg og så er det lige pludselig ændret karakter til en vil-opgave. Læs også: Søndag aften – en ny uge i sigte!

Så er vi tilbage ved ordenes betydning. Jeg vil…… – det har pludselig meget mere energi.

Det handler om at tage kontrol over sit eget liv.