Mindmap versus tankeroderi

 

Det står lidt stille med at lave indlæg for tiden. Det er ikke fordi lysten til at dele, eller idéerne ikke er der.

Jeg har mange tanker, som jeg tænker andre vil kunne genkende, jeg tror bare jeg mangler overblikket, måske skal jeg lave mig et mindmap.

Jeg elsker mindmaps!

Til dem som ikke aner hvad jeg taler om, så er det er det en måde at lave en brainstorm på, det handler det om at få alle mulige og umulige tanker ned på papir på en overskueligmåde – også de tanker som man ikke vidste man havde, men som dukker op i processen, fordi man lader sig inspirere undervejs.

Jeg bliver for det meste mere afklaret, og jeg får åbnet nogle “døre” som jeg ikke havde set før.

Når du laver et mindmap starter du med at skrive et ord på midten af et stykke papir, og så laver du en streg ud til et nyt ord, som tager udgangspunkt i de tanker som du har om det ord – eller emne, som der står på midten. Du kan enten skrive et nyt ord, som fører videre derfra eller flytte dig tilbage til udgangspunktet, bare med en ny vinkel. Nogle gange kan det være nødvendigt at klistre et nyt stykke papir på, for at få plads til alle ordene.

Det er dig som sætter ordene på, og som bestemmer sammenhængen og ordene – altså et et kort over dine tanker – et mindmap!

Lyder det forvirrende??

Herunder kan du se et eksempel på hvordan et et mindmap kunne se ud.

For mig giver det altid mening at lave et mindmap for at skabe overblik og kunne prioritere sine idéer, tanker eller sågar sit liv.

Jeg  havde engang en kollega, som uden nogen bestemt anledning gav mig en gave. Det var et “træ” i metal, på det træ kan man sætte små rammer på med magnet. I rammerne har jeg citater og billeder. Min kollega var kommet til at tænke mig og mine mindmaps da hun så det.

Jeg tænker at tiden er til, at jeg snart må lave mig et nyt, og få overblikket tilbage.

Sunde vaner – er det nu?

 

Jeg har indtil nu, undgået det næste punkt på min liste, men nu må jeg vist lidt videre:

“Sunde vaner”

Det er ikke fordi jeg lever specielt usundt, men der er  mange ting som sagtens kunne blive bedre – specielt mit sukkerindtag altså hyggespisning.

Det sker ofte når jeg jeg et svagt øjeblik, og jeg synes at det er lidt synd for mig – og der skal ikke så meget til, når det gælder om at trøste mig med sukker.

Og så motionen, som er nærmest ikke eksisterende lige nu, er et kapitel for sig.

Sidste år var jeg godt igang med yoga, cirkeltræning og noget træning som hedder PassuSego,.

Det var fantastiske, og når jeg var i gang, så fik jeg også løbet nogle småture og var i det hele taget meget aktiv.

Men så skete der nogle ting, der hvor jeg trænede, som gjorde at jeg stoppede, og vupti så var jeg på nul igen -er der andre der kender det??

heldigvis er det sådan at når man har brug for noget, så kommer det til én.

Så kan man jo argumentere for, at det er fordi man er åben overfor at få øje på det – det er i hvert fald sket for mig.

I sidste uge, da jeg åbnede min facebook, dukkede der et opslag frem fra Kræftens bekæmpelse, de tilbyder, at man kan melde sig til 10-kampen.

10-kampen er et forløb på 10 uger hvor man modtager en udfordring hver uge med henblik på at  få indarbejdet  nogle sunde vaner – det har jeg meldt mig til. Jeg har delt deres opslag på min facebook, så der kan du finde det.

Jeg ved ikke rigtig hvad udfordringerne kan være, men det må vi jo se.

Vi er nogle stykker på mit arbejde, som har talt om, at det kunne være hyggeligt at gøre det til et fælles projekt, for dem som har lyst.

Jeg glæder mig til at komme i gang, men det starter først d. 5. marts, så nu vil jeg lave mig et krus kaffe og en  “kop kage” i micro, smide mig på sofaen og slappe af.

TID – i overskud?

 

Min kære mand har altid arbejdet meget, og specielt i de senere år. Det har betydet, at det er mig, som har taget sig af det meste herhjemme.

Vi har aftalt, at det skulle være sådan, og af samme grund gik jeg ned i tid  på mit arbejde.

Jeg har taget udfordringen op omkring det at få en hverdag til at hænge sammen, med fritidsaktiviteter, indkøb, madlavning, forældreråd og alt hvad der hører til et liv med børn.

Det har været nødvendigt at finde en model, som kunne hænge sådan sammen, at jeg kunne klare det hele selv, i de perioder hvor jeg var meget alene.

Det var faktisk først, da jeg tog beslutningen om, at jeg med min planlægning skulle kunne klare det selv,  at jeg fik ro i min hverdag, fordi i stedet for at være irriteret over at stå med tingene selv, så kunne jeg glæde mig over at være 2, når vi var fælles om tingene – det skaber positiv energi frem for negativ.

Jeg føler ikke at jeg har været overladt til mig selv, for min mand har altid været en del af alt det som skulle laves hverdagen – når han havde fri.

Selvom han først var kommet hjem sent om natten, er han altid stået op for at spise morgenmad med os, og sige farvel til drengene når de kørte i skole. Vi har været sammen om det projekt som hedder: “vores familie”

Jeg må da indrømme, at når jeg endnu engang, har været den som har stået alene med rengøring af huset, så har jeg ikke været den gladeste kone at komme hjem til.

Lige for tiden har min mand meget mere tid herhjemme. Det betyder, at når jeg kommer hjem fra arbejde, har han handlet ind, fundet på hvad vi skal have at spise og lavet mad, vasket tøj, malet paneler, og så er der ikke noget tilbage at lave for mig – og du skal ikke høre at jeg beklager mig – for det er dejligt (og lidt grænseoverskridende), at give slip på den kontrol, som jeg har holdt min hverdag sammen i flere år.

Dog har min mand bemærket, at jeg bliver rastløs når jeg kommer hjem, og når han spørger, hvorfor jeg har det sådan, så kan jeg kun svare, at jeg ikke ved, hvad jeg skal lave, fordi jeg føler det er forkert at sætte mig og lave noget jeg har lyst til – jeg er vant til at der altid er et eller andet som jeg burde lave (læs også “Lidt om ord”). Jeg er ikke vant til, at jeg kan lave noget – bare fordi!

Måske skulle jeg begynde at strikke eller sy igen, jeg kan læse eller … der er mange muligheder.

Jeg har i mange år nedprioriteret den del af mig, som hedder Anne, til fordel for den del som hedder mor.

Jeg har følt mig privilegeret over, at få lov til at være helt tæt på mine drenges hverdag og opvækst. Jeg ville ikke for noget i verdenen undvære det som jeg har fået, og vi har været enige om fordelingen langt hen ad vejen.

Nu skal jeg bare finde ud af at lave lidt mere plads til “Anne” – der er allerede sat gang i tankerne – humlebierne summer i mit hoved, denne gang på den gode måde (læs også “Humlebier på spil”)

Humlebier på spil

 

Selvom det ydre ikke roder, og der ER kommet styr på en masse ting, så kan hovedet alligevel godt være fyldt med “humlebier”, som – også selvom det ikke lige er sæson for de små fyre, summer og forstyrer.

Det er bare ikke bier, men tanker der flyver omkring:

Bzzzzzz!         Kan jeg……!          Bzzzzzz!       Hvad nu hvis….?         Bzzzzzz!  Har jeg styr på….?

De tingene som “summer” rundt i hovedet er nogle, som jeg synes er lidt svære at kaste mig ud i – kan jeg nu klare det?

Så skubber jeg dem foran mig, også selvom jeg skriver om at få ryddet ud i opgaverne, og få gjort noget ved dem, jeg er jo også bare et menneske.

Jeg kan rigtig godt lide humlebien, den for mig et symbol på, at man bare skal gøre tingene og kaste sig ud i det, uden at tænke for meget på, hvad der kan gå galt – Humlebi-syndromet:

Jeg ved ikke, at jeg ikke kan flyve, så jeg flyver.

I virkeligheden er det en sejlivet myte, at Humlebien ikke kan flyve.

Det var en tysk ekspert i aerodynamik tilbage i 1930’erne, som ikke havde taget højde for at humlebiens vinger var ru på overfladen og bøjelige – det er derfor de alligevel er i stand til at komme i  luften (jeg har været på google – og læst illustreret videnskab)

Jeg synes bare Humlebien et lidt sejere, når jeg tænker på humlebi-syndromet.

Jeg vil have humlebien i tankerne, og så få taget hul på nogle af de lidt sværere ting på min uskrevne to do-liste, måske de så bliver lidt mere stille i mit hoved.

Jeg ved ikke, at jeg ikke kan flyve, så jeg flyver.

Lidt om ord

 

Det er utroligt hvilken betydning ord har, for om vi får handlet på det, som vi går og drømmer om og tænker på.

Nu er jeg flere gange stødt på ordet “burde” i forskellige sammenhænge og samtaler med folk.

“Jeg burde også….”

Hvorfor er det så, at det ikke lige sker. jeg har fundet ud af at jeg i højere grad skal spørge mig selv, om det er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt?

Jeg oplever at mange af mine “burde-opgaver” får mig til at lave overspringshandlinger.

Jeg har de første mange år af mit liv, har jeg forsøgt at please min omverden.

Derfor har jeg glemt, at mærke efter hvad jeg har lyst til, så jeg har ikke kunne mærke og definere mine egne drømme og ønsker.

  • jeg burde bage mine eget brød
  • jeg burde bage 5 slags småkager til jul
  • jeg burde rydde op hele tiden
  • jeg burde…………. og sådan kunne jeg blive ved

Jeg gjorde det, fordi det var det, som jeg troede, at der blev forventet af mig.

Nu er jeg mere afklaret med mig selv, og derfor kan jeg også lettere og hurtigere blive opmærksom på, om en burde-opgave er vigtigt for mig, så kan jeg også meget bedre handle på opgaven.

Hvis det viser sig at det er en vigtig opgave, så er det bare en opgave, som skal klares og jo hurtigere des bedre.

Hvis opgaven ikke er vigtigt, så kan det jo være, at den slet ikke er nødvendig.

Det handler om at få luet ud i alle overflødige opgave, så der er mere tid til det, det som virkelig betyder noget.

Nu er det jo ikke sådan at man bare kan skrotte en opgave fordi den ikke lige betyder noget for mig.

Jeg mener også, at jeg engang imellem må gøre noget, som har betydning for andre, uden at jeg nødvendigvis får noget ud af det.

Hvis jeg er opmærksom på, at jeg gør det for at glæde andre, så rammer det tilbage som en positiv boomerang – forskellen er nemlig, at jeg gør det for at glæde andre, ikke fordi jeg ønsker at andre skal kunne lide mig, fordi jeg gør noget for dem.

Et meget hverdagsagtigt eksempel kunne være at i mange år har min mand strøget alle sine skjorter selv – og det var mange, så en dag besluttede jeg, at stille mig med strygetøjet og stryge det hele, og jeg gjorde det fordi, jeg havde lyst til at hjælpe ham, ikke fordi jeg burde, da han kom hjem blev han rigtig glad – og det gav energi.

Jeg synes heller ikke altid at det er sjovt at lave madplaner og månedsindkøb, men det giver mig så meget mere overskud i det daglige at det prioriterer jeg og så er det lige pludselig ændret karakter til en vil-opgave. Læs også: Søndag aften – en ny uge i sigte!

Så er vi tilbage ved ordenes betydning. Jeg vil…… – det har pludselig meget mere energi.

Det handler om at tage kontrol over sit eget liv.

Mit Lykke projekt – step 2

 

Hvad skal næste skridt være?

Jeg ved, hvad det burde være, men hm – synes ikke lige overskuddet er der, specielt ikke når jeg sidder her og kigger ud på det grå og våde vejr. Hvis jeg venter en måneds tid (eller 2), kan det være, at der er lidt flere forårsnoter i luften, så jeg bliver lidt mere motiveret til lidt motion i det fri. Den gemmer jeg lidt.

Nu har jeg ryddet op i det fysiske rod, men der er faktisk også:

Det mentale rod

Det er alle de opgaver som flyder – lidt som en bi sværm som summer og larmer – det forstyrre i dit hoved.

Lidt af den mentale rod er blevet klaret i oprydningen og  noget er bare kommet af sig selv fordi overskuddet pludselig var der.

F.eks det tøj som jeg har lagt i skabet med tanke om,  at det skal reparerers inden for nærmeste fremtid, og det så ligger der et halvt år og bunken vokser, til den bliver helt uoverskuelig – det er jeg faktisk blevet rigtig god til at få klaret med det samme, det er meget tilfredsstillende.

Jeg har også været ved lægen og fået et allround helbredstjek og puha jeg var helt rask, det havde jeg nu også regnet med, men jeg bliver nu alligevel en lille smule syg, når jeg sidder der og venter på svar på prøverne.

Det var en opgave jeg havde skubbet ,foran mig fordi jeg ikke rigtig synes det er så sjovt at komme til lægen – syg eller ej

Jo mere man skal skubbe foran sig, des tungere bliver det at komme frem.

Jeg har stadig opgaver at tage mig af.

Vi lånte for en del år siden en blitz til vores kamera, den har vi stadig og vi har hverken købt eller fået den, det skal jeg gøre noget ved.

Da børnene var små lavede jeg fotobøger til dem, der mangler jeg at få lavet for de sidste par år – det skal jeg også have gjort.

Jeg vil gerne have gemt billeder af kvitteringer på de dyre ting inde i e-boks.

Jeg har en ødelagt computer i skabet med billeder på, som jeg gerne vil have gemt.

Gamle videobånd som jeg vil have overspillet til digitalt.

Vinduer der skal males.

Og……og…..og…..

Når jeg har lagt dette blogindlæg op, vil jeg med det samme sætte mig og lave en liste over opgaver – faktisk tror jeg, at jeg vil involvere min mand i at lave listen, han ved det bare ikke endnu.

Nå, men nu må jeg videre….

 

Jeg er stadig igang med mit lille lykke projekt. Jeg har fået ryddet op og ud rigtig mange steder.

Jeg er ikke helt færdig – jeg har stadig områder i huset som kunne trænge til en lille overhaling, men vi er jo også 2 (voksne) som bor i huset, så min mand skal jo også være med til oprydningen nogle af stederne.

Heldigvis er han meget godt på linie med mig.

Lige for tiden har han lidt tid herhjemme, og når jeg kommer hjem, har han lige skruet en dørstopper i gulvet, sat knager op forskellige steder, spartlet paneler og proklameret at i morgen maler han dem – alle de der ting, som vi har gået og sagt, at det skal man også have gjort og ting som han måske er blevet lidt irriteret over.

Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over lige de ting men nu det hele er der, så er det rart på en befriende måde – hvis en knage kan være befriende (her kunne jeg godt bruge en smiley).

Jeg har mine egne små ting, som jeg stadig gerne vil gøre noget ved i forhold til oprydning, og de står nu på gule sedler, som jeg kan pille ned efterhånden, som de bliver gjort.

Jeg vil f.eks gerne have en stor bogreol til alle vores bøger og kontorartikler. Det ville betyde, at jeg kunne få ryddet nogle hylder i skabet i alrummet, som så kunne indeholde, vores vinglas, som lige nu står oppe i et skab, som vi ikke rigtig har overblikket over, men sådan en reol koster penge, som vi ikke har lyst til at bruge – lige nu. Sådan er livet jo også en gang imellem…..eller for det meste.

Jeg er nået dertil hvor jeg må videre med mit lykkeprojekt, jeg kan godt rumme den sidste oprydning samtidig med det næste – skal bare lige beslutte mig for, hvad det næste skal være.

Nytårsforsæt

 

Så skriver vi 2018 – raketterne er fyret af og kransekagen er spist. Så er det tid til at starte på en frisk, det betyder for mange – nye vaner.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med nytårsforsætter? Jeg selv er ikke overbevist om, at det er den bedste idé at lægge sit liv om i den mørkeste tid  på året, lige efter at alt julepynten er pillet ned, og vinterdepressionen er ved at sætte ind.

Ikke desto mindre har jeg besluttet, at jeg i det nye år – med start fra i dag, vil skrive en taknemmlighedskalender.

Jeg vil hver dag skrive et lille notat om en ting,  jeg har oplevet, som gjorde mig glad eller taknemmelig.

Da jeg skrev indlægget Mere om “to do” lister og EN ting ad gangen” opdagede jeg hvor glad det gjorde mig, at læse om de små ting, som jeg tidligere har skrevet i en taknemmelighedskalender – selvom det var flere år siden jeg havde oplevelsen.

Desværre fik jeg ikke holdt mig selv op på at fortsætte med kalenderen.

Dengang skrev jeg i en kalender, som jeg selv tegnede – det var hyggeligt             – men tidskrævende.

Måske er det derfor jeg stoppede, det skal være lige til at gå til, det vil sige at kalenderen skal ligge fremme og ikke kræve så meget arbejde.

Når den skal ligge fremme skal den også være flot at se på.

Nu har jeg dekoreret en spiralkalender, så må det komme an på en prøve om jeg får skrevet i den.

Det er endnu et forsøg på at få vendt fokus fra de negative ting, som ikke fungerer – til de positive som giver energi.

På indersiden af omslaget har jeg skrevet et enkelt personligt mål, som jeg måske fortæller om senere.

Det er vist det nærmeste jeg kommer et nytårsforsæt.

Outsourcing

 

Jeg sidder her en mandag aften i december, og kigger på at kalenderlyset brænder ned, mens jeg nyder at juleforberedelserne er ved at være klaret.

Jeg har ikke stresset i år, jeg har outsourtet flere af opgaverne til drengene, og så har jeg taget de andre opgaver lidt hen ad vejen – som jeg nu lige har haft lyst til, ingen store og lange “To do lister”. Læs også: “To do” lister og “EN ting ad gangen”

Jeg har rent faktisk en aften, hvor jeg kan gøre lige præcis det, som jeg har lyst til, så jeg vælger at skrive om det.

Outsourcing af opgaver har været vejen frem her i familien og en af grundene til at jeg har lidt tid til mig selv.

Outsourcing, udskillelse af en funktion eller aktivitet fra en virksomhed til en underleverandør. (Gyldendals – Den store danske)

Jeg blev træt af at skulle bede drengene om at gøre tingene mange gange før de blev gjort, så de 2 mindste har en seddel hængende på deres værelser med de daglige opgaver, som skal gøres hver dag. Det er opgaver som at smøre madpakke, pakke taske, fodre hamster, gå ud med vasketøj og læse 20 min.

Nu behøver jeg kun at sige: “Så er det tid til listen” – det sparer en masse konflikter, og jeg skal ikke bruge energien på at huske alle opgaverne hver dag.

Især min yngste har taget listen til sig og starter ofte på opgaverne, inden jeg når at sige noget-  det er win-win  for alle parter.

Jeg overvejer også, at lave en liste til den ældste, for han er blevet teenager, og selvom han er en meget fornuftig og selvstændigt tænkende dreng, så er der altså nogle ting, som smutter en gang imellem – det er hormonelt betinget.

Jeg elsker, at jeg har nogle drenge som hjælper til og viser initiativ også selvom det ikke altid går som forventet.

Den store satte vasketøj over, det resulterede i at en 30 graders vask ved en fejl blev sat i gang på et 60 program – heldigvis gik det ikke galt, men vi stod spændt foran vaskemaskinen da maskinen bippede og tøjet skulle hænges op.

Vi fik en lille snak om, at det er de fejl der sker, og det er super ærgerligt når det går galt, men på et eller andet tidspunkt i ens liv, skal den røde sok nok finde vej til den lyse vask – sådan er det jo.

Faktisk er det ikke så længe siden, at der her i huset blev vasket en ny selvlysende gul løbetrøje med alt det lyse tøj, og så kan man jo tænke: “Er det nu så galt?” Og JA det er det – der var et svagt selvlysende skær over alt det hvide tøj – så det kan gå galt for selv den rutinerede tøjvasker.

At drengene løser en masse opgaver selv i løbet af dagen, er ikke kommet fra den ene dag til anden.

Ofte starter det med at jeg sig til dem: “Nu skal I hører. Nu skal I til at………..”  det kunne være  at smøre deres madpakker selv, “……så det har vi fokus på det næste stykke tid”.

I starten glipper det ind i imellem, der er også nogle protester, og det kræver en del hjælp, men efter noget tid er det hverdag, og så kan vi finde noget nyt, de  selv kan klare.

“En ting ad gangen”

….det gælder også her, hvis nye rutiner skal indføres, og det skal ende ud med en succes.

Heldigvis har jeg også nogle drenge, som bare tager del i de daglige opgaver, som at dække bord og lave mad.

Jeg tror på at det er vigtig at give drengene opgaver og frihed til at løse dem, som de vil.

For eksempel hvis jeg beder dem om at lave en dressing, så er der ofte ikke opskrift at følge, så hopper de på hovedet i krydderiskuffen og så prøver de sig frem – udfaldet af det de når frem til, er som oftest rigtig godt.

I julemåneden sagde jeg til drengene, at hvis de ville have konfekt til jul, så måtte de selv i gang, det har de taget til sig – også på andre områder af juleforberedelserne.

Den yngste har lavet havregrynskuglerne i år, og han vil gerne smutte mandlerne til ris á la manden, for det synes han er ret sjovt.

Den mellemste har lavet brunkagedej, storproduceret julegaver til os allesammen og været med i byen flere gange når der skulle handles ind.

Den ældste har lavet karameller, pebermyntepastiller og er nu i gang med projekt “marcipan”.

Og mor blander sig ikke, og det frigiver en masse tid og overskud til andre ting.

Ja…. ok – det bliver måske ikke, som jeg havde tænkt – men det bliver faktisk bedre, for jeg har nogle drenge, som tager del i vores familieliv, de bliver anerkendt og respekteret for deres input – eller det er i hvert fald min tanke.

Min pointe er at jeg i mange år havde brug for at løse opgaverne selv, fordi det var vigtigt for mig at tingene blev som jeg gerne ville have dem og det så pænt ud, men det er ikke så vigtigt at gulerødderne blive skåret helt ens, eller at havregrynskuglerne er lige store – så er der nogle til enhver smag.

Når jeg giver slip på mit behov for kontrol, bliver tingene lettere fordi jeg kan outsource uden at blande mig, og det er da også sjovere for drengene at hjælpe til når der er en vis frihed til at løse opgaven, også kan jeg….

…..sidde her en mandag aften i december, og kigger på at kalenderlyset brænder ned, mens jeg nyder at juleforberedelserne er ved at være klaret.

 

Status på mit “Lykke Projekt”

 

Nu har jegværet i gang med at skrive i lidt over en måned, og jeg elsker det.

Det giver mig ro og fokus.

Ofte går jeg i gang med at skrive et indlæg med tanke på, at det skal i en bestemt retning, men det sker at:

“vejen” ændres i takt med at jeg får reflekteret over, det som jeg skriver.

Især indlægget “To do” lister og “EN ting ad gangen” ændrede sig fra – i tankerne, at være et mere nøgternt indlæg om “to do” lister, til at blive et “dybere” og meget personligt indlæg om hele min proces med  min coach.

Jeg kan mærke, at hver gang jeg skriver mine tanker ned, bliver der mere og mere ro i mit hoved – brikkerne i mit puslespil falder ligesom på plads for mig, og så er vi ved Lykke projektet Læs også: Mit “Lykke Projekt”.

Jeg skrev, at jeg ville starte med at rydde op, og jeg har virkelig ryddet op, og jeg er slet ikke færdig endnu.

Jeg startede med det fysiske rod, jeg mangler stadig steder i huset, som jeg gerne vil gennemgå,.

Nu er jeg så småt arbejdet mig videre til det digitale rod. Hele min telefon har fået en gennemgang, apps jeg ikke bruger, links der ikke er vigtige og billeder. j

Jeg har hvert år fået ryddet op i mine billeder – nogle gange løbende igennem året, men ellers sker det omkring jul, for jeg har en tradition – jeg har de sidste mange år lavet årsbrev, som jeg sender ud til familie og venner, hvor jeg fortæller om vores år i  korte træk, og hvad vi glæder os til i det nye år.

Jeg elsker den proces, det er at sige farvel til det gamle år og gøre sig parat til det nye. Det er en måde at rydde op i det mentale rod og så er det ret sjovt at  læse de gamle årsbreve.

Selvom jeg havde en idé om, at arbejde mig igennem følgende punkter – et trin ad gangen, kan jeg mærke, at jeg langsomt breder mig ud, fordi jeg har energien og overskuddet til det.

  • Gå tidligt i seng
  • Få bedre motion
  • Smide ud, ordne og organiserer
  • Gøre noget ved mine dårlige samvittigheder
  • Opfører mig energisk

F.eks har jeg nu været ved lægen og få taget blodprøver til en allround helbredstest – noget jeg har tænkt på længe, og som har fyldt i mit hoved, men som jeg ikke har fået gjort noget ved – jeg er ikke så glad for læger.

“Få bedre motion” hænger lidt i bremsen. Det kan være jeg bliver motiveret til det, når jeg har været hos lægen, og fået svar på alle blodprøverne.

Jeg er heller ikke særlig god til at “gå tidligt i seng”, måske kommer det helt ad sig selv, når vi får en ny seng, i starten af januar – den er bestilt.

Men status på mit Lykke Projekt er:

  • – jeg er på vej!