Status på mit “Lykke Projekt”

 

Nu har jegværet i gang med at skrive i lidt over en måned, og jeg elsker det.

Det giver mig ro og fokus.

Ofte går jeg i gang med at skrive et indlæg med tanke på, at det skal i en bestemt retning, men det sker at:

“vejen” ændres i takt med at jeg får reflekteret over, det som jeg skriver.

Især indlægget “To do” lister og “EN ting ad gangen” ændrede sig fra – i tankerne, at være et mere nøgternt indlæg om “to do” lister, til at blive et “dybere” og meget personligt indlæg om hele min proces med  min coach.

Jeg kan mærke, at hver gang jeg skriver mine tanker ned, bliver der mere og mere ro i mit hoved – brikkerne i mit puslespil falder ligesom på plads for mig, og så er vi ved Lykke projektet Læs også: Mit “Lykke Projekt”.

Jeg skrev, at jeg ville starte med at rydde op, og jeg har virkelig ryddet op, og jeg er slet ikke færdig endnu.

Jeg startede med det fysiske rod, jeg mangler stadig steder i huset, som jeg gerne vil gennemgå,.

Nu er jeg så småt arbejdet mig videre til det digitale rod. Hele min telefon har fået en gennemgang, apps jeg ikke bruger, links der ikke er vigtige og billeder. j

Jeg har hvert år fået ryddet op i mine billeder – nogle gange løbende igennem året, men ellers sker det omkring jul, for jeg har en tradition – jeg har de sidste mange år lavet årsbrev, som jeg sender ud til familie og venner, hvor jeg fortæller om vores år i  korte træk, og hvad vi glæder os til i det nye år.

Jeg elsker den proces, det er at sige farvel til det gamle år og gøre sig parat til det nye. Det er en måde at rydde op i det mentale rod og så er det ret sjovt at  læse de gamle årsbreve.

Selvom jeg havde en idé om, at arbejde mig igennem følgende punkter – et trin ad gangen, kan jeg mærke, at jeg langsomt breder mig ud, fordi jeg har energien og overskuddet til det.

  • Gå tidligt i seng
  • Få bedre motion
  • Smide ud, ordne og organiserer
  • Gøre noget ved mine dårlige samvittigheder
  • Opfører mig energisk

F.eks har jeg nu været ved lægen og få taget blodprøver til en allround helbredstest – noget jeg har tænkt på længe, og som har fyldt i mit hoved, men som jeg ikke har fået gjort noget ved – jeg er ikke så glad for læger.

“Få bedre motion” hænger lidt i bremsen. Det kan være jeg bliver motiveret til det, når jeg har været hos lægen, og fået svar på alle blodprøverne.

Jeg er heller ikke særlig god til at “gå tidligt i seng”, måske kommer det helt ad sig selv, når vi får en ny seng, i starten af januar – den er bestilt.

Men status på mit Lykke Projekt er:

  • – jeg er på vej!

Det enkle liv med Bonderøven, “Indefra” og retreats

 

Jeg søger enkeltheden -men hvad er det egentligt?

Jeg følger trofast med i Frank Ladegård Erichsens liv. Han er også bedre kendt som”Bonderøven” på DR 1. Han siger i starten af mange af sine programmer:

“Det er ikke et forsøg på at  komme tilbage til stenalderen, det er bare et forsøg på at gøre det mere enkelt”

Det eneste jeg ikke synes det er – er enkelt. Hver gang han skal lave et projekt skal han lige lave et stykke værktøj, fremstille materiale, søge viden om en proces. Hans lade er fyldt med en masse ting som han måske – måske ikke, kommer til at bruge – det roder i mine øjne.

Der er ingen tvivl om at han er dygtig til sig håndværk og han brænder for det han laver, det er jo også derfor vi gider følge ham, men enkelt??

Han siger også selv, at andre ser hans liv som enkelt, men det er ikke spor enkelt at leve som selvforsynende og lave sin egen ost, øl, kaffe osv. (læs evt. “Bonderøven og den komplicerede enkelthed”). Til gengæld er det, det gode liv – for ham.

Han har skrevet en bog, som hedder “Det enkle liv” – den kommer jeg nok til at læse på et tidspunkt.

En anden form for det enkle liv, er det liv som katolske nonner lever. Jeg og min mand så “Anders Agger indefra – Nonne” på DR 1 i mandags.

Anders Agger følger 8 katolske nonner i et kloster på Frederiksberg. Det er en anden form for enkelt liv, hvor det er religionen der former livet og viser vejen. De må ikke eje noget, én af nonnerne fortalte, at hun havde fået udleveret et rådighedsbeløb på 800,- for over ét år siden og dem skulle hun til at reddegøre for – tænk kun at bruge 800,- på et helt år.

De bruger meget tid på at fordybe sig i deres tro – bede og trække sig ind i sig selv.

Nu skal jeg ikke til at gå i kloster, men det meditative i ikke at blive forstyrret af facebook, tv og alt det man skal nå i et moderne liv, og det langsommelige liv hvor man selv kan nå selv at følge med, kunne godt tiltale mig, men måske jeg bare skal starte med et weekend retreat.

Jeg loggede af min facebook for et par år siden i december måned – det var en stor befrielse, faktisk er det jo ret modsatrettet i forhold ,til det her projekt som jeg er igang med, hvor jeg bruger ret lang tid på at dele mine tanker, blandt andet igennem de sociale medier.

Der er nogle som mener, at hvis man lever det enkle liv, kan man klare sig med 90 ting og hvis man får en ny ting, skal man skaffe sig af med en af dem, man allerede har.

Det er nok lige ekstremt nok for mig, men jeg vil gerne forholde mig til de ting jeg omgiver mig med – betyder de noget for mig og min familie?

  • Vi har allerede afsat “det pæne bestik”
  • Vi bruger “de fine krus” i hverdagen – bare fordi det gør os glade

Jeg skal ikke til at være selvforsynende, bo på en gård, have høns og køer og høste mit eget korn, men jeg har allerede i mange år lavet hyldeblomstdrik, syltetøj, bagt vores brød og så videre. Jeg kan godt lide at vide, hvordan tingene er lavet – men samtidig, køber jeg brødet hvis tiden ikke er til at bage – hverdagen skal jo også hænge sammen.

Når jeg sidder og reflektere i dette indlæg, kommer jeg igen frem til ordet: Balance!

Det gode liv – et liv i balance!

 

 

Hawaiiblomstens farvel

 

På mit barndoms værelse havde jeg en hawaiiblomst stående. Hawaiiblomsten blev nusset om, den skulle klippes ned hvert år og til gengæld kvitterede den med de smukkeste røde blomster.

Hawaiiblomsten fulgte mig, da jeg flyttede hjemmefra og hver gang jeg flyttede, kom den med mig.

Da vi flyttede i vores nuværende hus, startede den med at få en plads i stuen og endte i et af drengenes værelser i mangel på et bedre sted – degraderet fra stuen.

Hver sommer blev den flyttet på terrassen, men da vi for et par år siden lavede ny terrasse så faldt den mig i øjnene, den var sølle og gav ingen blomster mere.

Hvad er det så der gør at det er så svært at skille sig af med en blomst på trods af at man er “vokset” fra den?

For mig er jeg ikke i tvivl om handler det symbolske i at sige farvel til barndommen og den rolle som har fulgt mig i mange år.

Jeg er efternøler og oveni købet også den yngste af alle kusinerne og fætrene. Jeg tror jeg ofte er blevet betragtet som “lille” Anne, som man skal passe lidt på, det var rigtig svært at slippe den rolle – også for mig selv.

Da jeg blev mor, skete der et skifte, men jeg tror først jeg for alvor blev “rigtig” voksen, da jeg startede til coach, og “Hawaiblomstens farvel” blev  symbolet på afskeden med den rolle, som jeg i flere år har kæmpet med at slippe ud af.

…..og tænk at blive rigtig voksen – i en alder af 42.

Jeg lavede min egen lille ceremoni ude ved  skraldespanden. Det var en stor lettelse at slippe den plante, som jeg havde slæbt rund på i så mange år, den følelse inspirerede mig til, at ville rydde mere op i flere aspekter af mit liv,

Jeg tror, at det var der, at jeg tog det første skridt til at lave mit eget lille Lykke Projekt.

 

 

Mit “Lykke Projekt”

 

Jeg læste på et tidspunkt i et dameblad, at når du bliver 40, så bliver alting meget bedre. Jeg jokede lidt med at jeg glædede mig til at blive 40 – af samme grund.

Nu er jeg rundet de 40 og jeg er også fyldt 43. Jeg har et dejligt liv, med en fantastisk mand og 3 dejlige drenge – jeg har bare lyst til at udforske om det kan blive endnu bedre.

Jeg er inspireret af en kvinde som hedder Gretchen Rubin. Hun er en amerikansk forfatter, som har skrevet bogen ”Projekt Lykke”. Da jeg læste disse linjer i hendes bog, havde jeg det som om at hun beskrev mig:

”Jeg havde alt, hvad jeg på nogen måde kunne ønske mig – og alligevel værdsatte jeg det ikke. Fastlåst i smålige beklagelser og forbigående kriser, udmattet af at kæmpe med min egen natur, mislykkedes det ofte for mig at fatte al den herlighed, jeg havde”

Jeg læste hele bogen hurtigt igennem på en skitur med familien, jeg havde lånt bogen på biblioteket, men jeg har efterfølgende købt bogen selv, fordi jeg har lyst til at arbejde mig igennem den stille og roligt og lave mit eget ”Lykke Projekt”.

Gretchen arbejder med en plan som løber over et år, hver måned har et nyt fokusområde. Jeg har tænkt mig at fordybe mig i de fokusområder, som giver mening for mig.

Første punkt på Gretchens liste er: ”STYRK ENERGIEN” – underpunkterne er:

  • Gå tidligt i seng
  • Få bedre motion
  • Smide ud, ordne og organiserer
  • Gøre noget ved mine dårlige samvittigheder
  • Opfører mig energisk

Jeg er startet med at ”Smide ud, ordne og organiserer”

Det er ikke noget der falder svært for mig, og det er ikke sådan, at når jeg åbner mine skabe så falder det hele ud i hovedet på mig, alligevel har det vist sig, at jeg har alt for mange ting, som ikke er nødvendige, eller som jeg beholder fordi jeg ikke vil gøre nogen kede af det, hvis jeg smider det ud, eller fordi der er et minde tilknyttet.

Jeg har læst flere bøger om oprydning, ”Feng shui” og energi, selv om jeg ikke er 100% overbevist, så må jeg alligevel erkende, at det gør noget ved mig, når jeg rydder ud i gamle ting og sager, som jeg har beholdt, fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre ved dem, eller fordi jeg knytter tingen til noget i mit liv, som jeg er nødt til at forholde mig til for at komme videre.

Jeg er overbevist om at det gør noget ved os når vi omgiver os med rod, eller ting som vi beholder fordi vi holder fast i gamle mønstre – jeg kan mærke at når jeg giver slip, får jeg energi, tro på at jeg kan mere – det er ”den gode cirkel” – jo mere energi jeg får, des mere når jeg, og så får jeg igen mere energi og overskud……..

Mon det virker? Jeg er i fuld gang!!