Mindmap versus tankeroderi

 

Det står lidt stille med at lave indlæg for tiden. Det er ikke fordi lysten til at dele, eller idéerne ikke er der.

Jeg har mange tanker, som jeg tænker andre vil kunne genkende, jeg tror bare jeg mangler overblikket, måske skal jeg lave mig et mindmap.

Jeg elsker mindmaps!

Til dem som ikke aner hvad jeg taler om, så er det er det en måde at lave en brainstorm på, det handler det om at få alle mulige og umulige tanker ned på papir på en overskueligmåde – også de tanker som man ikke vidste man havde, men som dukker op i processen, fordi man lader sig inspirere undervejs.

Jeg bliver for det meste mere afklaret, og jeg får åbnet nogle “døre” som jeg ikke havde set før.

Når du laver et mindmap starter du med at skrive et ord på midten af et stykke papir, og så laver du en streg ud til et nyt ord, som tager udgangspunkt i de tanker som du har om det ord – eller emne, som der står på midten. Du kan enten skrive et nyt ord, som fører videre derfra eller flytte dig tilbage til udgangspunktet, bare med en ny vinkel. Nogle gange kan det være nødvendigt at klistre et nyt stykke papir på, for at få plads til alle ordene.

Det er dig som sætter ordene på, og som bestemmer sammenhængen og ordene – altså et et kort over dine tanker – et mindmap!

Lyder det forvirrende??

Herunder kan du se et eksempel på hvordan et et mindmap kunne se ud.

For mig giver det altid mening at lave et mindmap for at skabe overblik og kunne prioritere sine idéer, tanker eller sågar sit liv.

Jeg  havde engang en kollega, som uden nogen bestemt anledning gav mig en gave. Det var et “træ” i metal, på det træ kan man sætte små rammer på med magnet. I rammerne har jeg citater og billeder. Min kollega var kommet til at tænke mig og mine mindmaps da hun så det.

Jeg tænker at tiden er til, at jeg snart må lave mig et nyt, og få overblikket tilbage.

Rotten flytter ind

 

En tidlig kold morgen i cykelskuret mødte min mand et af de små skravl med en grim hale.

den tittede lige frem fra bag nogle brædder som vi havde stående. Den havde fundet ud af, at der var dejlig læ for kulden.

Den havde ikke nået at bygge rede, og den var ikke så gammel – vurderet på størrelsen af kræet, så skaden var ikke så stor, men vi syntes alligevel ikke, at vi havde lyst til, at have den som logerende i vores cykelskur, så….

…vi brugte en times tid i weekenden på at rydde op i vores cykelskur og værkstedet, og inden vi fik set os om, havde vi fyldt traileren – endnu engang, med ting som egentlig ikke rodede, men det var heller ikke ting, som vi havde brug for – flere gange sagde vi til hinanden:

“Hvorfor har vi gemt det??”

Så tænker jeg bare – kan man blive blind for sit eget rod, eller er det fordi ens behov ændre sig?

Det er sikkert en kombination.

og så kørte tankerne videre – der er også det rod, som man ikke ser, fordi det er opbevaret steder hvor man ikke ser det til daglig.

Vi har ad flere omgange fået opmagasineret nogle af vores ting hos mine forældre, det har været når vi har bygget ud og om. Det er ikke det hele vi har fået hjem endnu, på trods af at vi er færdige – det er jo så nemt bare at lade det stå, så skal vi ikke forholde os til det, men…

…det er jo ikke rimeligt at fylde andre menneskers liv, med sit rod.

Så nu afsætter vi en dag hvor vi kører til min mor og henter vores ting på loftet, så er vi også fri for at skulle ringe og spørge og vi har det ene og det andet stående på loftet, når vi synes vi mangler nogle ting, så kan vi kombinerer dagen med at hjælpe i haven, så laver min mor nok lidt mad til os – det er win-win for alle parter.

Nå, men nu må jeg videre….

 

Jeg er stadig igang med mit lille lykke projekt. Jeg har fået ryddet op og ud rigtig mange steder.

Jeg er ikke helt færdig – jeg har stadig områder i huset som kunne trænge til en lille overhaling, men vi er jo også 2 (voksne) som bor i huset, så min mand skal jo også være med til oprydningen nogle af stederne.

Heldigvis er han meget godt på linie med mig.

Lige for tiden har han lidt tid herhjemme, og når jeg kommer hjem, har han lige skruet en dørstopper i gulvet, sat knager op forskellige steder, spartlet paneler og proklameret at i morgen maler han dem – alle de der ting, som vi har gået og sagt, at det skal man også have gjort og ting som han måske er blevet lidt irriteret over.

Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over lige de ting men nu det hele er der, så er det rart på en befriende måde – hvis en knage kan være befriende (her kunne jeg godt bruge en smiley).

Jeg har mine egne små ting, som jeg stadig gerne vil gøre noget ved i forhold til oprydning, og de står nu på gule sedler, som jeg kan pille ned efterhånden, som de bliver gjort.

Jeg vil f.eks gerne have en stor bogreol til alle vores bøger og kontorartikler. Det ville betyde, at jeg kunne få ryddet nogle hylder i skabet i alrummet, som så kunne indeholde, vores vinglas, som lige nu står oppe i et skab, som vi ikke rigtig har overblikket over, men sådan en reol koster penge, som vi ikke har lyst til at bruge – lige nu. Sådan er livet jo også en gang imellem…..eller for det meste.

Jeg er nået dertil hvor jeg må videre med mit lykkeprojekt, jeg kan godt rumme den sidste oprydning samtidig med det næste – skal bare lige beslutte mig for, hvad det næste skal være.

Smykker, minder og “kikse-pakken”

Så kom jeg til smykkeskrinet.

Jeg har nogle få smykker, som betyder rigtig meget for mig. Først og fremmest min vielsesring fordi den jo symboliserer det den gør.

Så har jeg en ring, som jeg har fået af min mor – den fik hun af min far den første jul de var gift. Da vi havde kobberbryllup havde jeg ringen på, og da vores ældste skulle konfirmeres var den også på fingeren, så var min far også på en måde med til det hele, på trods af at vi mistede ham i 2014 – de smykker betyder alverden for mig.

Så har jeg nogle smykker som jeg bruger i hverdagen og dem jeg bruger til fest, dem er jeg også rigtig glad for

Derudover fandt jeg en del, som jeg aldrig bruger, og aldrig kommer til at bruge. Flere af dem er uden betydning for mig, dem vil jeg gerne smelte om til en ring med 3 små sten i én for hver af mine drenge.

Der var også nogle, som jeg har beholdt  fordi de gemte på en historie, et minde eller fordi jeg ikke ville gøre nogen kede af det ved at skille mig af med dem.

Det ene smykke var en halskæde, som jeg havde fået af min mor og far i studentergave – det var en broche som min mor havde, den var lavet om til en halskæde. Jeg endte med at spørge min min mor, om hun kunne tænke sig den, det ville hun gerne og hun har allerede haft den på.

Der var også et andet smykke som skal bruges i en lille juleoverraskelse, så den vil jeg ikke fortælle mere om her for det kunne jo være at hemmeligheden bliver afsløret.

Når man læser om Feng Shui så tales der meget om energier. De ting som ikke bliver brugt, som roder, som er “ikke ønsket”, de skaber dårligt energiflow – den forklaring er stadig lidt for flower-power til mig – måske jeg bliver omvendt engang, men jeg kan omsætte det til de termer, som vi bruger i vores familie med kikse-pakken (læs “Og barnets navn er” for at få en forklaring på kikse-pakken):

De mange ting som fylder, roder og ikke bliver brugt “spiser” kiks fra pakken.

Omvendt, når jeg ser min gamle halskæde blive brugt, så bliver jeg rigtig glad og “kikse-pakken bliver fyldt”

På samme måde håber jeg at de smykker som jeg vil smelte om til en ring kan få fornyet energi når de sidder på min finger.

Endnu et område i huset er ryddet op.

 

 

Hawaiiblomstens farvel

 

På mit barndoms værelse havde jeg en hawaiiblomst stående. Hawaiiblomsten blev nusset om, den skulle klippes ned hvert år og til gengæld kvitterede den med de smukkeste røde blomster.

Hawaiiblomsten fulgte mig, da jeg flyttede hjemmefra og hver gang jeg flyttede, kom den med mig.

Da vi flyttede i vores nuværende hus, startede den med at få en plads i stuen og endte i et af drengenes værelser i mangel på et bedre sted – degraderet fra stuen.

Hver sommer blev den flyttet på terrassen, men da vi for et par år siden lavede ny terrasse så faldt den mig i øjnene, den var sølle og gav ingen blomster mere.

Hvad er det så der gør at det er så svært at skille sig af med en blomst på trods af at man er “vokset” fra den?

For mig er jeg ikke i tvivl om handler det symbolske i at sige farvel til barndommen og den rolle som har fulgt mig i mange år.

Jeg er efternøler og oveni købet også den yngste af alle kusinerne og fætrene. Jeg tror jeg ofte er blevet betragtet som “lille” Anne, som man skal passe lidt på, det var rigtig svært at slippe den rolle – også for mig selv.

Da jeg blev mor, skete der et skifte, men jeg tror først jeg for alvor blev “rigtig” voksen, da jeg startede til coach, og “Hawaiblomstens farvel” blev  symbolet på afskeden med den rolle, som jeg i flere år har kæmpet med at slippe ud af.

…..og tænk at blive rigtig voksen – i en alder af 42.

Jeg lavede min egen lille ceremoni ude ved  skraldespanden. Det var en stor lettelse at slippe den plante, som jeg havde slæbt rund på i så mange år, den følelse inspirerede mig til, at ville rydde mere op i flere aspekter af mit liv,

Jeg tror, at det var der, at jeg tog det første skridt til at lave mit eget lille Lykke Projekt.

 

 

Loftet – hvem sagde fremtiden?

 

Når man læser om oprydning, så har de forskellige rum i ens hjem en særlig betydning.

Loftet handler om ens fremtid.

Er loftet fyldt, kan det sætte en begrænsning på ens tanker og ambitioner. Karen Kingston (“Ryd op i dit rod”) beskriver det som:

“Det er som om, du saboterer dig selv ved at sætte en falsk begrænsning. Du vil have en tendens til at bekymre dig mere om fremtiden end andre mennesker; som om problemerne hænger lige over dit hoved på vej til at falde ned når som helst!”

Mandagen i efterårsferien havde jeg sat af til at rydde op på loftet.

Jeg fandt mange sjove ting deroppe. Projekter som jeg har tænkt måske engang kunne blive til noget. Skistøvler – som vi måske  kunne bruge til drengene hvis de da lige passer dem,  når vi engang skal på skiferie – de var lyserøde! Nej de kommer aldrig på dem, og jeg kunne ikke passe dem.

Det mest overaskende jeg fandt deroppe var ikke mindre end 3 kasser fyldt med ting, som jeg har tænkt jeg kunne sælge på et bagagerums-loppemarked. Tja, idéen er sikkert meget god, hvis man får det gjort. Jeg tror jeg har samlet ting i 4-5 år, og nej jeg har ikke været til bagagerums-loppemarked,  ikke engang for at kigge, så sandsynligheden for at det kommer til at ske er nok nærmest ikke tilstede.

Et af principperne  omkring at rydde op er:

Gør det med det samme!

Jeg har faktisk snydt mig selv for når jeg har lagt de ting ned i kasserne har jeg tænkt: “Hvor dejligt! Så fik jeg ryddet op”, og nej det gjorde jeg ikke, jeg fik bare flyttet rodet udenfor mit synsfelt, men det er der stadig.

Jeg fandt også girafsliber – det er sådan en som man bruger til at pudse gipsvægge med når man spartler, den er tung som et ondt år, og vi har bygget det om vi skal lige nu – desuden fik vi en maler til klare det sidste gang, for det er bare et møgarbejde.

Jeg fandt en gammel køletaske fyldt med mug, fliser som vi ikke skal bruge og mange flere “sjove” ting:

Der blev faktisk til en hel trailerfuld, som jeg og min mand kørte på genbrugen dagen efter – det kunne have været ret fedt at kunne sige, at jeg også havde gjort det selv, men at køre med trailer er en af de ting som han kan, og jeg helst ikke gør.

Tjek lige vores loft efter oprydning (desværre fik jeg ikke taget et før billed):

Nu kommer det mest overraskende.

Jeg havde ikke forestillet mig, at tirsdag aften i efterårsferien, skulle blive den aften hvor jeg endelig fik taget mod til  at fortælle min mand mine tanker om at skrive en blog, men ordene væltede nærmest ud af munden på mig, da vi sad på en dejlig restaurant – bare os to. Det havde taget mig flere år at nå dertil.

Og nu er jeg i gang!

Soveværelset – mit værste mareridt!

 

Noget af det første jeg har gjorde, da jeg besluttede at nu skulle der ske noget, var at tage fat på soveværelset, i håb om at det skulle blive lettere at komme tidligere i seng.

Indretningen er nok aldrig for alvor blevet prioriteret derinde.

Det første man så, når man kom ind i soveværelse var et bjerg af rod på en stol – vores gamle fjernsyn gemt under en bunke af tøj som var smidt henover og vores Wii stående under stolen.

Fjernsynet har nu fundet et “hjem” hvor det bliver brugt, tøjet er fjernet, Wii’en pakket væk, og stolen er fjernet, og nej det var ikke min mand og jeg som spillede inden vi skulle sove, men vores 3 drenge, som en sjælden gang hoppede rundt i vores seng sammen med deres legekammerater, når de spillede Super Mario – til stor irritationen for mig, når jeg kom ind og skulle sove mellem spil, controllers, sand fra lommerne og en dyne som var helt rullet sammen i sit betræk – det sker ikke mere….

Min seng er min egen – og min mands selvfølgelig!  

Vi havde ingen rigtige sengeborde, alt det som jeg havde liggende ved sengen lå på gulvet – det var jeg rigtig træt af.

I mangel af bedre fandt jeg en gammel ølkasse, som jeg i tidernes morgen har malet hvid, den blev mit nye sengebord og vupti, så så det allerede meget bedre ud. Jeg syntes der manglede lidt hygge og så fandt jeg en glaskrukke med sten, som indtil nu, havde stået lidt i vej en på bordet i bryggerset – jeg synes bare at stenene var for smukke at smide ud, men nu har de fundet deres plads.

   

På min mands side af sengen stod en stol med en stak bøger, for måske at blive de læst engang, men det gør de ikke. De ligger der bare, og giver grund til dårlig samvittighed, som så i sidste ende ender med søvnløshed.

Jeg fandt endnu en ølkasse – den manglede en klat maling, men er nu lige så fin som den anden. Børgerne kom ind på vores alt for lille reol, og nu ligger der kun  én bog, et lille hæfte til at skrive nattens idéer ind i og så står der en lille figur fra Grønland, som ser lidt hyggelig ud.

Det har betydet at oftest er sengen redt om morgenen inden vi tager afsted gulvet er ryddet, vasketøjet fjernet – en masse gode vaner som er lettere at overholde, da først kilden til rod var væk.

Det lyder måske af lidt, men i det store billede, betyder det betyder det rigtig meget for mig.