Jeg gør det sgu!

 

KLIK” – så er der godkendt i netbanken.

Om lige under 4 uger hopper jeg på toget første gang og kører til København, for jeg skal på “skolebænken” igen – en drøm går i opfyldelse.

I begyndelsen vidste jeg ikke engang, at det var en drøm.

Det lille “frø” blev plantet af en kollega, og det fik næring hver gang jeg mødte et menneske, som uafhængigt af alle de andre kom med samme indfald.

I flere år turde jeg ikke engang sige det højt til andre end mig selv.

Endelig fik jeg taget mod til at fortælle det, nærmest som en indskudt sætning, til en rigtig god veninde…

…og hun grinede ikke engang af mig (selvfølgelig gjorde hun ikke det!)

Efterhånden fik jeg sagt det højt til andre, som heller ikke grinede af min store drøm.

Jeg tager en Coach-uddannelse

Jeg aner ikke, hvor den tager mig hen i livet, men jeg ved, at jeg glæder mig.

Jeg glæder mig til, at blive klogere på mig selv, og på at afprøve om det er den vej jeg skal.

Som et skridt på vejen, har jeg “tygget” mig igennem “bjerge” af bøger, jeg har ryddet ud i mine ting og mine tanker, og så har jeg lavet min blog, som jeg bruger til refleksion og mental oprydning.

Først og fremmest skriver jeg for mig selv, men når folk kommenterer og kommer med deres input, så bliver jeg glad, fordi jeg har skubbet til noget i nogen.

Jeg tror at drømmen har været der i mange år, men jeg har ikke turde åbne den “boks” – lidt ligesom pandoras æske – bange for at når først den er åben, så kan den ikke lukkes igen – da min kollega første gang nævnte det, så var tanken sluppet løs. Nu ønsker jeg ikke at lukke boksen igen.

Der har været mange undskyldninger – det økonomiske! Hvad skal jeg bruge det til bagefter? Kan jeg finde ud af af det? Har jeg overskuddet?

Lige nu tænker jeg, at jeg skal finde svarende på vejen.

Tidligere tænkte jeg mig selv, som en der går både med livrem og seler, en som ikke tager chancer og er modig, en som ikke tør kaste sig ud i “eventyr”.

Jeg gør det sgu!