En hård opbremsning

 

Da jeg startede med at skrive på dette indlæg for 2 uger siden, var det med en noget anden indfaldsvinkel.

Det handlede om forår, energi og nypudsede vinduer

Det handlede om, hvor glad det gjorde mig, at slippe af med vinterens snavs, og at jeg faktisk godt kan li’ at pudse vinduer, fordi det er så tydeligt hvor langt man når – det er yderst tilfredsstillende.

Jeg skrev kort om Feng Shui og hvad teorierne siger om, hvor vigtigt det er, at energierne kan flyde frit igennem vinduerne –  jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tro og det, men  ihvertfald var jeg helt høj på rene vinduer både inde og ude. Jeg gik glad i seng onsdag aften, med mod på flere forårsopgaver næste dag, men sådan skulle det ikke gå.

Kl. 05.54 ringer min telefon på natbordet – og den plejer ikke at ringe på den tid af døgnet. Det var min søster, som ringede og fortalte at vores mor var blevet indlagt akut.

I første omgang tænkte jeg at jeg skal bare se hende og sige hej, og så kunne jeg køre på arbejdet og komme igen senere, så jeg ringede til mit arbejde og sagde at jeg nok kom en lille smule for sent, for jeg skulle lige se til min mor, -sådan kom det heller ikke til at gå.

Jeg kan huske at jeg gik ind på stuen, hvor hun lå, og så gik tiden i stå. Der lå min mor og kæmpede for sit liv, med slanger i næse, mund og hals, og de talte om at hun stadig ikke var stabil.

Gassen gik af ballonen!

En rigtig god talemåde som levende beskriver den fornemmelse jeg stod med – alt blev sat “Stand By”, energien forsvandt  og “foråret blev slukket”.

Heldigvis er min mor en fighter. Hun har overrasket alle de læger hun er stødt på, med hvor hurtigt hun er kommet på højkant igen og efter 1½ uge kunne jeg hente hende på sygehuset og kører hende hjem igen til hunden, som har ventet på hende med længsel, og nu “klistre” til hende hvor hun går, fordi den godt kan mærke, at hun ikke er hundrede procent på toppen endnu. Ddet tager tid at komme ovenpå igen, når man har være helt derude hvor hun har.

Nu er “maskineriet” snart oppe at kører igen – både min mors og og mit.

De små forårsprojekter kan påbegyndes igen, dog med den lille parentes, at jeg håber jeg bliver bedre til at prioritere det vigtige, som da jeg fik den pludselige indskydelse, at lave pandekager til drengene når kom hjem fra spejder, så kunne vi samles rundt om bordet, inden vi sagde godnat – jeg kan selvfølgelig ikke lave pandekager hver dag, men jeg kan finde de små huller hvor jeg bare “er her“, og helst sammen med dem som betyder noget for mig, og jeg ved fra min taknemmelighedskalender, at når dagen ender, og jeg skal sætte ord på det, som gør mig taknemmelig, er det ofte de helt små oplevelser med dem, der betyder noget for mig, som jeg husker og notere. Læs også: “Nytårsforsæt”

Håber at jeg også kan huske det, når hverdagen er igang igen, og køkkenet skal vaskes, græsset skal klippes, maden skal laves…….

4 kommentarer til “En hård opbremsning”

    1. Det var et stort chok, men midt i alt kaos var det også en god oplevelse at møde sygehusvæsenet i form af akutafdelingen – Slagelse, hvor hun lå fra torsdag til søndag, så bliver jeg taknemmelig over og bo i et land som Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.