Næste stop på rejsen

 

Søndag aften – efterårsferien er ved at være nået til vejs ende og hverdagen går i gang igen – eller næsten hverdagen, for jeg ser frem til en uge, som er lidt anderledes end de fleste.

Jeg skal på mit andet modul af min coachuddannelsen. Det betyder en uge med 3 lange dag i København.

“Lange” i denne forbindelse, skal bestemt ikke høres med en negativ klang.

“Jeg glæder mig”

Det er det bedste, jeg længe har gjort for mig selv – at tilmelde mig coachuddannelsen.

Da vi startede på uddannelsen, fik vi flere gange at vide, at det er en rejse, som vi har begivet os ud på.

Jeg kender ikke den endelige destination, men jeg er sikker på at det var den rejse, med lige præcis den rejsebeskrivelse, jeg søgte, da jeg for lidt under et år siden lagde min første blogindlæg op på “Orkideer og rod” (læs mit indlæg “Mit lykkeprojekt”) – jeg ville finde ud af hvordan jeg kunne blive lykkeligere – selvom jeg ikke var ulykkelig.

Rejsen mod at finde det tror jeg er, at finde ud af hvad jeg brænder for. Finde det som definere mig som person, og ikke kun som mor, kone, søster datter….

Jeg søger efter, lige præcis det jeg gerne vil huskes og kendes for som person. Jeg søger det, som giver mig glæde, som udmønter sig i mere energi og overskud, så jeg derved bliver en endnu bedre mor, kone, søster, datter… og ANNE!

Jeg ved allerede én ting som gør mig glad.

Jeg bliver glad, når jeg øver mig i at coache!

På uddannelsen har vi set hvordan vores lærer coacher, og det øjeblik hvor klienten får en erkendelse af, hvad der skal til for at for at overkomme det, som er svært, er rummet ladet af en en energi som jeg ikke rigtig kan beskrive, men jeg mærker den.

Det VIL jeg også lære!!!

Og jeg øver mig, og det er ikke så let som det ser ud, men jeg kan mærke at jeg rykker mig for hver gang.

Udover – at det er en teknik vi lære, så rykker uddannelsen også ved den måde jeg ser og tænker på og om mig selv.

Lige så stille begynder jeg, at sætte spørgsmålstegn ved de negative ting jeg kan finde på at sige til mig selv, og den tvivl jeg har – om jeg nu også kan klare det? Er jeg god nok? Er jeg vigtig nok for nogen? 

Det handler jo ikke om at jeg ikke har nogen mennesker i mit liv som ser mig som vigtig, det ved jeg, at jeg har – det fortæller de mig! Det handler om den dybe indre fornemmelse af at være god nok.

Jeg har lært, at når jeg føler mig trådt på eller ikke respekteret, så handler det ofte om at jeg ikke har været tydelig nok omkring mig selv, fordi jeg ikke har defineret for mig selv hvem jeg er – men det er jeg godt på vej hen imod,  og hvor jeg lige ender, når jeg til marts forhåbentlig står  med mit certfikat og bevis på, at jeg er coach, det ved jeg ikke med sikkerhed endnu, men en ting er sikker, jeg vil ikke være helt den samme person.

– jeg vil være meget mere Anne

2 kommentarer til “Næste stop på rejsen”

  1. Kære Anne
    Så skønt at læse at du følger din hjertevej❤️❤️❤️ er sikker på dit indre barn – selvet belønner dig med indre lykke.
    Knus Karin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.