Og “barnets” navn er…

 

Og hvorfor hedder min blog  så “Orkideer og rod”?

For nogle år siden gik det op for mig, at jeg er sensitiv – det skriver jeg helt sikkert mere om på et  andet tidspunkt.

Jeg er ikke den eneste i familien, som har den gave, og da jeg skulle prøve at forklare min lille søn på 5 – som var ret ulykkelig over, at mange ting var svært,  faldt jeg over udtrykket:

“Orkidé-børn”

Orkidé-børn er et udtryk, som betegner børn, som er udfordret på deres sanser. Hvis disse børn bliver “gødet” og “vandet” i passende mængder, vokser de sig store, smukke og blomstrene.

I alt dette her mødte vi en meget dygtig ergoterapeut. Hun brugte hun en sød metafor om en kiksepakke:

Alle mennesker har en kiksepakke til rådighed – kiksepakken illustrerer den mængde energi vi bruger på en dag. Når ikke sensitive mennesker står i en ny situation bruger de måske 3 kiks af deres kiksepakke. Når en sensitiv person står i en lignende situation, vil han bruge en halv kiksepakke. Der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af, at så er pakken hurtigt tom.

Jeg tænker, at hvis jeg ikke skal bruge en masse energi på alle de ting som roder rundt omkring mig, både det fysiske rod og det psykiske rod, så skal jeg ikke bruge så mange “kiks” på at leve livet, deraf: “Rod”

“Orkideer og rod” var blevet født!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.