Lidt om ord

 

Det er utroligt hvilken betydning ord har, for om vi får handlet på det, som vi går og drømmer om og tænker på.

Nu er jeg flere gange stødt på ordet “burde” i forskellige sammenhænge og samtaler med folk.

“Jeg burde også….”

Hvorfor er det så, at det ikke lige sker. jeg har fundet ud af at jeg i højere grad skal spørge mig selv, om det er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt?

Jeg oplever at mange af mine “burde-opgaver” får mig til at lave overspringshandlinger.

Jeg har de første mange år af mit liv, har jeg forsøgt at please min omverden.

Derfor har jeg glemt, at mærke efter hvad jeg har lyst til, så jeg har ikke kunne mærke og definere mine egne drømme og ønsker.

  • jeg burde bage mine eget brød
  • jeg burde bage 5 slags småkager til jul
  • jeg burde rydde op hele tiden
  • jeg burde…………. og sådan kunne jeg blive ved

Jeg gjorde det, fordi det var det, som jeg troede, at der blev forventet af mig.

Nu er jeg mere afklaret med mig selv, og derfor kan jeg også lettere og hurtigere blive opmærksom på, om en burde-opgave er vigtigt for mig, så kan jeg også meget bedre handle på opgaven.

Hvis det viser sig at det er en vigtig opgave, så er det bare en opgave, som skal klares og jo hurtigere des bedre.

Hvis opgaven ikke er vigtigt, så kan det jo være, at den slet ikke er nødvendig.

Det handler om at få luet ud i alle overflødige opgave, så der er mere tid til det, det som virkelig betyder noget.

Nu er det jo ikke sådan at man bare kan skrotte en opgave fordi den ikke lige betyder noget for mig.

Jeg mener også, at jeg engang imellem må gøre noget, som har betydning for andre, uden at jeg nødvendigvis får noget ud af det.

Hvis jeg er opmærksom på, at jeg gør det for at glæde andre, så rammer det tilbage som en positiv boomerang – forskellen er nemlig, at jeg gør det for at glæde andre, ikke fordi jeg ønsker at andre skal kunne lide mig, fordi jeg gør noget for dem.

Et meget hverdagsagtigt eksempel kunne være at i mange år har min mand strøget alle sine skjorter selv – og det var mange, så en dag besluttede jeg, at stille mig med strygetøjet og stryge det hele, og jeg gjorde det fordi, jeg havde lyst til at hjælpe ham, ikke fordi jeg burde, da han kom hjem blev han rigtig glad – og det gav energi.

Jeg synes heller ikke altid at det er sjovt at lave madplaner og månedsindkøb, men det giver mig så meget mere overskud i det daglige at det prioriterer jeg og så er det lige pludselig ændret karakter til en vil-opgave. Læs også: Søndag aften – en ny uge i sigte!

Så er vi tilbage ved ordenes betydning. Jeg vil…… – det har pludselig meget mere energi.

Det handler om at tage kontrol over sit eget liv.

Mit Lykke projekt – step 2

 

Hvad skal næste skridt være?

Jeg ved, hvad det burde være, men hm – synes ikke lige overskuddet er der, specielt ikke når jeg sidder her og kigger ud på det grå og våde vejr. Hvis jeg venter en måneds tid (eller 2), kan det være, at der er lidt flere forårsnoter i luften, så jeg bliver lidt mere motiveret til lidt motion i det fri. Den gemmer jeg lidt.

Nu har jeg ryddet op i det fysiske rod, men der er faktisk også:

Det mentale rod

Det er alle de opgaver som flyder – lidt som en bi sværm som summer og larmer – det forstyrre i dit hoved.

Lidt af den mentale rod er blevet klaret i oprydningen og  noget er bare kommet af sig selv fordi overskuddet pludselig var der.

F.eks det tøj som jeg har lagt i skabet med tanke om,  at det skal reparerers inden for nærmeste fremtid, og det så ligger der et halvt år og bunken vokser, til den bliver helt uoverskuelig – det er jeg faktisk blevet rigtig god til at få klaret med det samme, det er meget tilfredsstillende.

Jeg har også været ved lægen og fået et allround helbredstjek og puha jeg var helt rask, det havde jeg nu også regnet med, men jeg bliver nu alligevel en lille smule syg, når jeg sidder der og venter på svar på prøverne.

Det var en opgave jeg havde skubbet ,foran mig fordi jeg ikke rigtig synes det er så sjovt at komme til lægen – syg eller ej

Jo mere man skal skubbe foran sig, des tungere bliver det at komme frem.

Jeg har stadig opgaver at tage mig af.

Vi lånte for en del år siden en blitz til vores kamera, den har vi stadig og vi har hverken købt eller fået den, det skal jeg gøre noget ved.

Da børnene var små lavede jeg fotobøger til dem, der mangler jeg at få lavet for de sidste par år – det skal jeg også have gjort.

Jeg vil gerne have gemt billeder af kvitteringer på de dyre ting inde i e-boks.

Jeg har en ødelagt computer i skabet med billeder på, som jeg gerne vil have gemt.

Gamle videobånd som jeg vil have overspillet til digitalt.

Vinduer der skal males.

Og……og…..og…..

Når jeg har lagt dette blogindlæg op, vil jeg med det samme sætte mig og lave en liste over opgaver – faktisk tror jeg, at jeg vil involvere min mand i at lave listen, han ved det bare ikke endnu.

Nå, men nu må jeg videre….

 

Jeg er stadig igang med mit lille lykke projekt. Jeg har fået ryddet op og ud rigtig mange steder.

Jeg er ikke helt færdig – jeg har stadig områder i huset som kunne trænge til en lille overhaling, men vi er jo også 2 (voksne) som bor i huset, så min mand skal jo også være med til oprydningen nogle af stederne.

Heldigvis er han meget godt på linie med mig.

Lige for tiden har han lidt tid herhjemme, og når jeg kommer hjem, har han lige skruet en dørstopper i gulvet, sat knager op forskellige steder, spartlet paneler og proklameret at i morgen maler han dem – alle de der ting, som vi har gået og sagt, at det skal man også have gjort og ting som han måske er blevet lidt irriteret over.

Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over lige de ting men nu det hele er der, så er det rart på en befriende måde – hvis en knage kan være befriende (her kunne jeg godt bruge en smiley).

Jeg har mine egne små ting, som jeg stadig gerne vil gøre noget ved i forhold til oprydning, og de står nu på gule sedler, som jeg kan pille ned efterhånden, som de bliver gjort.

Jeg vil f.eks gerne have en stor bogreol til alle vores bøger og kontorartikler. Det ville betyde, at jeg kunne få ryddet nogle hylder i skabet i alrummet, som så kunne indeholde, vores vinglas, som lige nu står oppe i et skab, som vi ikke rigtig har overblikket over, men sådan en reol koster penge, som vi ikke har lyst til at bruge – lige nu. Sådan er livet jo også en gang imellem…..eller for det meste.

Jeg er nået dertil hvor jeg må videre med mit lykkeprojekt, jeg kan godt rumme den sidste oprydning samtidig med det næste – skal bare lige beslutte mig for, hvad det næste skal være.

Nytårsforsæt

 

Så skriver vi 2018 – raketterne er fyret af og kransekagen er spist. Så er det tid til at starte på en frisk, det betyder for mange – nye vaner.

Jeg ved ikke, hvordan du har det med nytårsforsætter? Jeg selv er ikke overbevist om, at det er den bedste idé at lægge sit liv om i den mørkeste tid  på året, lige efter at alt julepynten er pillet ned, og vinterdepressionen er ved at sætte ind.

Ikke desto mindre har jeg besluttet, at jeg i det nye år – med start fra i dag, vil skrive en taknemmlighedskalender.

Jeg vil hver dag skrive et lille notat om en ting,  jeg har oplevet, som gjorde mig glad eller taknemmelig.

Da jeg skrev indlægget Mere om “to do” lister og EN ting ad gangen” opdagede jeg hvor glad det gjorde mig, at læse om de små ting, som jeg tidligere har skrevet i en taknemmelighedskalender – selvom det var flere år siden jeg havde oplevelsen.

Desværre fik jeg ikke holdt mig selv op på at fortsætte med kalenderen.

Dengang skrev jeg i en kalender, som jeg selv tegnede – det var hyggeligt             – men tidskrævende.

Måske er det derfor jeg stoppede, det skal være lige til at gå til, det vil sige at kalenderen skal ligge fremme og ikke kræve så meget arbejde.

Når den skal ligge fremme skal den også være flot at se på.

Nu har jeg dekoreret en spiralkalender, så må det komme an på en prøve om jeg får skrevet i den.

Det er endnu et forsøg på at få vendt fokus fra de negative ting, som ikke fungerer – til de positive som giver energi.

På indersiden af omslaget har jeg skrevet et enkelt personligt mål, som jeg måske fortæller om senere.

Det er vist det nærmeste jeg kommer et nytårsforsæt.

Tiden er noget underligt noget!

 

Tiden er noget underligt noget,

jeg har aldrig helt forstået,

hvad den egentlig er for noget.

(Poul Kjøller – Kaj og Andrea)

 

Jeg har altid undret mig over begrebet ”tid”

Rent teknisk hvorfor er tiden så inddelt som den er?

Johannes Møllehave skriver om tid i sin erindringsbog ”Det tabte sekund”. Der er et kapitel, som hedder ”Det tabte sekund” og der beskriver han hvorfor der er 60 minutter på en time og 60 sekunder på et minut.

Det går helt tilbage til Babylon. I Babylon arbejdede man med 60-talssytemet, det er en længere forklaring, som jeg egentligt godt kan huske, at jeg på et eller andet tidspunkt i mit skoleforløb, har hørt et eller andet om, det vil jeg ikke trætte jer med her– jeg fandt mit svar.

Johannes Møllehave fortæller i sin bog, at der står et atomdrevet ur i London, som måler tiden så nøjagtigt, at det kun taber et sekund pr. tusinde år- vildt!

Johannes fortæller at han godt kunne tænke sig det sekund, fordi han forestiller sig at det er et godt sekund.

Der kan nå at ske meget på bare et enkelt sekund, som kan ændre livets i både den ene og den anden retning, men han er overbevist om, at netop dette sekund er et godt sekund.

Desuden har han undersøgt, at der ikke er andre, som har gjort krav på det sekund, derfor kan han godt gøre det.

Johannes fortæller at han er vokset op i en managementtid, det vil sige en tid, hvor der er stor fokus på det at planlægge og udnytte sin tid mest optimalt både på jobbet og i sit privatliv, og det i en grad, så der kun er fokus på tidsmåling og planlægning, frem for kvaliteten af det som ligger i den tid man har. Sådan er det i hvert fald i den vestlige verden.

I bogen fortæller han også en lille anekdote om en ven, som får repareret sit ur i Afrika. urmageren glemmer at sætte sekundviseren på uret igen. Da vennen påpeger det, siger urmageren:

”I Afrika har vi ingen sekunder”

Det er et eget godt billede på den tilgang, man har på tid i de 2 verdener.

I min lille verden har jeg også meget fokus på tid.

Jeg startede med at befinde mig helt ovre i management-verdenen, hvor jeg skulle planlægge og have styr på alting, uden at have fokus på, hvad det er jeg fylder i mit liv.

Nu tænker jeg mere på, hvad jeg har lyst til, at fylde ind i den tid jeg er her, men også hvad jeg er nødt til at lave tid til – for sådan er livet selvfølgelig også!

Min mand så et program på DR1, som hedder ”Hjem til jul”, som blandt andet følger en familie med små børn, og moderen havde travlt og lavede en masse lister for at holde styr på det hele, så julen kunne blive ”rigtig”, og så sagde han:

”Jeg kom så’en til at tænke på dig for et par år siden”

Så bliver jeg helt glad, for det må jo betyde at jeg har fundet en lidt bedre balance.

Jeg undre mig nu stadig. Hvorfor går tiden hurtigere, når man har travlt, eller der er noget man skal nå? Og hvorfor snegler den sig afsted, når man keder sig, eller der er noget man glæder sig til? det handler jo ikke om noget teknisk men om en indre følelse – jeg mærker det tydeligst, når jeg tænker på, ugen mellem jul og nytår.

Når vi skal holde fest eller skal til fest har jeg ofte i god tid gjort mig nogle tanker om hvad der skal foregå? Hvad skal vi spise? Hvad tøj jeg skal have på? I det hele taget hvilke forberedelser der skal gøres?

Men lige præcis nytårsaften, er sådan en aften hvor forberedelserne først for alvor går i gang, når alle julearrangementerne er overstået – på én eller anden måde er tiden mellem jul og nytår længere – der er længe til nytår, selvom der lige nu kun er 4 dage til.

I kontrast til det, synes jeg, at tiden fra vi ser det første afsnit i julekalenderen den 1. december, og til vi når juleaften går lynhurtigt. Det er meget mystisk.

Tid er konkret og abstrakt på samme tid – det er nok også det der gør det så svært at sætte ord på, og derfor det fascinerer mig.

Tiden er noget underligt noget!

Julelykke

 

Jeg sidder lige nu og “slår mave”, efter at vi har været  til suppe hos min mor – gennemsigtigt suppe som yngste manden siger.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at min mor samler familien til gammeldags oksekødssuppe med hjemmelavet mel- og kødboller, bagefter får vi oksekød, kartofler og peberrodsovs. Det er i stedet for den helt store julefrokost.

Hm – jeg synes nu ikke, at jeg spiser meget mindre, men det er ikke helt så fed mad. 

I mange år var vi til julefrokost i min mands familie 1. juledag, og så var det befriende ikke også at skulle spise julemad 2. juledag.

Nogle år har vi været til både 3 og 4 julearrangementer i juledagene, det har været meget stressende – især med små børn, det var nok mest stressende for mig og 2 af drengene, fordi jeg og vi, har brug for at fordøje det hele hjemme i vores “hule”.

Det er jo smadder ærgerligt, at det hele skal presses sammen til kun at ligge i juledagene, for det er jo ikke fordi, at vi ikke har lyst til at se alle de mennesker, som jo også godt vil se os.

Julefrokosten 1. juledag er blevet lavet om til en sommerfest i stedet for, så nu er de hyggelige arrangementer fordelt over året, det kan jeg rigtig godt lide.

I stedet hos svigerfar en af de andre dage mellem jul og nytår, der er vi ikke så mange og det er helt stille og roligt. I år er det 3. juledag og her skal vi – i hvert fald i år, have  rigtig gammeldags julefrokost, og det glæder jeg mig til, for vi er ikke nået at blive trætte af julemad, og så vi har vi også lige nået at have juledag hjemme i vores “hule”.

Det har været en dejlig jul uden stress og råhygge helt igennem, kun et enkelt barn var lidt “oppe at køre” i hele gaveræset på selve juleaften, heldigvis kun mens gaverne blev fordelt og pakket ud, allerede dagen efter var han helt sig selv igen.

Der skal foregå så meget i juledagene – dejlige og hyggelige ting, men også ting, som gør oplevelserne meget kompakte. Det er meget ambivalent, fordi det jo betyder at vi har mennesker omkring os, som betyder noget for os, og vi betyder noget for dem.

Når der ikke er presset så mange aftaler ind, åbner det muligheder for helt nye og impulsive idéer, som da vi lillejuleaften inviterede naboerne til gløgg og en småkage juledag – helt uformelt og nede på jorden- og det blev SÅ hyggeligt.

Nu glæder jeg mig bare til en hyggelig dag hos svigerfar i morgen, forhåbentlig er maven klar til “en tur til” – måske skal jeg snart til at finde løbetøjet frem igen.

Outsourcing

 

Jeg sidder her en mandag aften i december, og kigger på at kalenderlyset brænder ned, mens jeg nyder at juleforberedelserne er ved at være klaret.

Jeg har ikke stresset i år, jeg har outsourtet flere af opgaverne til drengene, og så har jeg taget de andre opgaver lidt hen ad vejen – som jeg nu lige har haft lyst til, ingen store og lange “To do lister”. Læs også: “To do” lister og “EN ting ad gangen”

Jeg har rent faktisk en aften, hvor jeg kan gøre lige præcis det, som jeg har lyst til, så jeg vælger at skrive om det.

Outsourcing af opgaver har været vejen frem her i familien og en af grundene til at jeg har lidt tid til mig selv.

Outsourcing, udskillelse af en funktion eller aktivitet fra en virksomhed til en underleverandør. (Gyldendals – Den store danske)

Jeg blev træt af at skulle bede drengene om at gøre tingene mange gange før de blev gjort, så de 2 mindste har en seddel hængende på deres værelser med de daglige opgaver, som skal gøres hver dag. Det er opgaver som at smøre madpakke, pakke taske, fodre hamster, gå ud med vasketøj og læse 20 min.

Nu behøver jeg kun at sige: “Så er det tid til listen” – det sparer en masse konflikter, og jeg skal ikke bruge energien på at huske alle opgaverne hver dag.

Især min yngste har taget listen til sig og starter ofte på opgaverne, inden jeg når at sige noget-  det er win-win  for alle parter.

Jeg overvejer også, at lave en liste til den ældste, for han er blevet teenager, og selvom han er en meget fornuftig og selvstændigt tænkende dreng, så er der altså nogle ting, som smutter en gang imellem – det er hormonelt betinget.

Jeg elsker, at jeg har nogle drenge som hjælper til og viser initiativ også selvom det ikke altid går som forventet.

Den store satte vasketøj over, det resulterede i at en 30 graders vask ved en fejl blev sat i gang på et 60 program – heldigvis gik det ikke galt, men vi stod spændt foran vaskemaskinen da maskinen bippede og tøjet skulle hænges op.

Vi fik en lille snak om, at det er de fejl der sker, og det er super ærgerligt når det går galt, men på et eller andet tidspunkt i ens liv, skal den røde sok nok finde vej til den lyse vask – sådan er det jo.

Faktisk er det ikke så længe siden, at der her i huset blev vasket en ny selvlysende gul løbetrøje med alt det lyse tøj, og så kan man jo tænke: “Er det nu så galt?” Og JA det er det – der var et svagt selvlysende skær over alt det hvide tøj – så det kan gå galt for selv den rutinerede tøjvasker.

At drengene løser en masse opgaver selv i løbet af dagen, er ikke kommet fra den ene dag til anden.

Ofte starter det med at jeg sig til dem: “Nu skal I hører. Nu skal I til at………..”  det kunne være  at smøre deres madpakker selv, “……så det har vi fokus på det næste stykke tid”.

I starten glipper det ind i imellem, der er også nogle protester, og det kræver en del hjælp, men efter noget tid er det hverdag, og så kan vi finde noget nyt, de  selv kan klare.

“En ting ad gangen”

….det gælder også her, hvis nye rutiner skal indføres, og det skal ende ud med en succes.

Heldigvis har jeg også nogle drenge, som bare tager del i de daglige opgaver, som at dække bord og lave mad.

Jeg tror på at det er vigtig at give drengene opgaver og frihed til at løse dem, som de vil.

For eksempel hvis jeg beder dem om at lave en dressing, så er der ofte ikke opskrift at følge, så hopper de på hovedet i krydderiskuffen og så prøver de sig frem – udfaldet af det de når frem til, er som oftest rigtig godt.

I julemåneden sagde jeg til drengene, at hvis de ville have konfekt til jul, så måtte de selv i gang, det har de taget til sig – også på andre områder af juleforberedelserne.

Den yngste har lavet havregrynskuglerne i år, og han vil gerne smutte mandlerne til ris á la manden, for det synes han er ret sjovt.

Den mellemste har lavet brunkagedej, storproduceret julegaver til os allesammen og været med i byen flere gange når der skulle handles ind.

Den ældste har lavet karameller, pebermyntepastiller og er nu i gang med projekt “marcipan”.

Og mor blander sig ikke, og det frigiver en masse tid og overskud til andre ting.

Ja…. ok – det bliver måske ikke, som jeg havde tænkt – men det bliver faktisk bedre, for jeg har nogle drenge, som tager del i vores familieliv, de bliver anerkendt og respekteret for deres input – eller det er i hvert fald min tanke.

Min pointe er at jeg i mange år havde brug for at løse opgaverne selv, fordi det var vigtigt for mig at tingene blev som jeg gerne ville have dem og det så pænt ud, men det er ikke så vigtigt at gulerødderne blive skåret helt ens, eller at havregrynskuglerne er lige store – så er der nogle til enhver smag.

Når jeg giver slip på mit behov for kontrol, bliver tingene lettere fordi jeg kan outsource uden at blande mig, og det er da også sjovere for drengene at hjælpe til når der er en vis frihed til at løse opgaven, også kan jeg….

…..sidde her en mandag aften i december, og kigger på at kalenderlyset brænder ned, mens jeg nyder at juleforberedelserne er ved at være klaret.

 

Status på mit “Lykke Projekt”

 

Nu har jegværet i gang med at skrive i lidt over en måned, og jeg elsker det.

Det giver mig ro og fokus.

Ofte går jeg i gang med at skrive et indlæg med tanke på, at det skal i en bestemt retning, men det sker at:

“vejen” ændres i takt med at jeg får reflekteret over, det som jeg skriver.

Især indlægget “To do” lister og “EN ting ad gangen” ændrede sig fra – i tankerne, at være et mere nøgternt indlæg om “to do” lister, til at blive et “dybere” og meget personligt indlæg om hele min proces med  min coach.

Jeg kan mærke, at hver gang jeg skriver mine tanker ned, bliver der mere og mere ro i mit hoved – brikkerne i mit puslespil falder ligesom på plads for mig, og så er vi ved Lykke projektet Læs også: Mit “Lykke Projekt”.

Jeg skrev, at jeg ville starte med at rydde op, og jeg har virkelig ryddet op, og jeg er slet ikke færdig endnu.

Jeg startede med det fysiske rod, jeg mangler stadig steder i huset, som jeg gerne vil gennemgå,.

Nu er jeg så småt arbejdet mig videre til det digitale rod. Hele min telefon har fået en gennemgang, apps jeg ikke bruger, links der ikke er vigtige og billeder. j

Jeg har hvert år fået ryddet op i mine billeder – nogle gange løbende igennem året, men ellers sker det omkring jul, for jeg har en tradition – jeg har de sidste mange år lavet årsbrev, som jeg sender ud til familie og venner, hvor jeg fortæller om vores år i  korte træk, og hvad vi glæder os til i det nye år.

Jeg elsker den proces, det er at sige farvel til det gamle år og gøre sig parat til det nye. Det er en måde at rydde op i det mentale rod og så er det ret sjovt at  læse de gamle årsbreve.

Selvom jeg havde en idé om, at arbejde mig igennem følgende punkter – et trin ad gangen, kan jeg mærke, at jeg langsomt breder mig ud, fordi jeg har energien og overskuddet til det.

  • Gå tidligt i seng
  • Få bedre motion
  • Smide ud, ordne og organiserer
  • Gøre noget ved mine dårlige samvittigheder
  • Opfører mig energisk

F.eks har jeg nu været ved lægen og få taget blodprøver til en allround helbredstest – noget jeg har tænkt på længe, og som har fyldt i mit hoved, men som jeg ikke har fået gjort noget ved – jeg er ikke så glad for læger.

“Få bedre motion” hænger lidt i bremsen. Det kan være jeg bliver motiveret til det, når jeg har været hos lægen, og fået svar på alle blodprøverne.

Jeg er heller ikke særlig god til at “gå tidligt i seng”, måske kommer det helt ad sig selv, når vi får en ny seng, i starten af januar – den er bestilt.

Men status på mit Lykke Projekt er:

  • – jeg er på vej!

Google – min bedste ven

 

Juni 2014 oprettede jeg min første google kalender.

Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg havde mødt min nye “bedste ven”.

Før den tid havde alt planlægning i familien foregået i papirform. Der hang en kalender på væggen med det store overblik, og så havde vi en spiralkalender liggende i skuffen til detail-planlægning. I den lå alle indbydelserne  til forskellige arrangementer i skole og familie, min mands arbejdsplan, osv.

Det var også den, vi skrev ind i når vi f.eks planlagde fødselsdage for drengene Hvem skal inviteres? Hvad tid skal gæsterne komme? Hvad skal vi have at spise? osv.

Ulempen ved papirkalenderen, var at min mand havde skriftende arbejdstider, dvs. at jeg altid var nødt til at tjekke kalenderen hjemme i skuffen, når jeg f.eks skulle lave en aftale med veninderne eller, inden jeg kunne svare på, om jeg kunne deltage i et arrangement eller lave en aftale.

Selvom jeg kunne se en fordel i at alt kunne være på telefonen og lynhurtigt kunne opdateres havde jeg selv lidt modstand på det i starten, fordi jeg altid har kunne lide fornemmelsen af at sidde med en kalender – fornemmelsen af at man har et helt nyt år foran sig, en kalender med en masse tomme sidder, ligesom det også var en god fornemmelse at sidde med en fyldt kalender, når året er ved at nå sin slutning.

Det betød at jeg i starten kørte dobbelt kalender – både papir og google, det var jeg også nødt til fordi min mand ikke var ligeså begejstret for min idé med at samkøre vores kalendere over Google, selvom det kunne være en kæmpe fordel, at jeg med det samme kunne se, når han skrev et møde i sin kalender, eller jeg havde lavet en aftale en aften, så det ikke var der han lavede en aftale om et møde.

Jeg lavede også en kalender til hver af drengene, så de aftaler jeg havde i forbindelse med dem, stod med en anden farve i kalenderen.

Da vi nåede til september havde jeg også en madplan i kalenderen – altså endnu en kalender, som så bare er vores madplan – genialt i den daglige planlægning .

Det var først da jeg til nytår proklamerede, at: “jeg køber ikke flere kalendere papirkalendere” – at min mand måske syntes, at det kunne da være meget godt med det der google.

Jeg ved slet ikke hvordan vi kunne få hele hverdagen planlagt før den tid.

Dengang var drengene så små, at de ikke var en del af deres egen kalender, men nu er den lagt på deres telefoner og  Ipad’s, så de selv kan tjekke den.

Hver søndag sætter vi os sammen og tjekker ugen- er der noget vi skal huske? Jeg kan hører på min ældste, at han er begyndt at bruge den

“Mor, jeg kunne se at der ikke stod noget i min kalender, så jeg har lavet en aftale på lørdag”

Søndag er også dagen, hvor jeg  laver madplan og får handlet ind til ugen – et samspil i mellem alle vores kalendere og Wunderlist (den kommer der mere om senere) – og tænk:

-alt det kan jeg have på min telefon.

Søndag aften – ny uge i sigte!

 

Så faldt roen over det lille hjem.

Næste uge er planlagt. Jeg  har lavet madplan, månedsindkøb og ajourfører kalenderen for den næste uge. Det har jeg gjort, siden den ældste var lille.

Ligesom mine To do lister har gennemgået en udvikling, har min planlægning af dagligdagen også gennemgået en udvikling.

Til at starte da jeg begyndte med at lave madplan, foregik på “gammeldaws” maner, med en liste, som jeg havde skrevet i hånden og kopieret så den kunne bruges igen og igen – på listen stod datoerne for en måned ad gangen, med plads ud for hver dato til at skrive hvad vi skulle have til aftensmad.

Jeg sad med madplanen og vores fælles kalender i papirform ved siden af mig, så jeg kunne tage højde for kommende arrangementer, og hvilke dage jeg var alene om aftensmaden.

På min anden side lå der kæmpe stak kogebøger som jeg bladre lidt i og fik inspiration fra.

Jeg kiggede også lidt i reklamer, så jeg kunne se hvor jeg kunne få nogle gode tilbud (og inspiration til madretter).

Jeg fandt ud af, hvor eget tid jeg sparede i dagligdagen, på at vide hvad jeg  skulle lave til aftensmad, når jeg kom hjem efter arbejde, men jeg hadede at sidde og lave selve madplanen, det gør jeg faktisk stadig, selvom det er blevet lidt lettere, med de digitale hjælpemidler.

I forhold til indkøb havde vi en blok liggende, som vi kunne skrive på, når vi tog det sidste af et eller andet – for eksempel havregryn……….hvis vi huskede det.

Hvor var det bare irriterende at komme hjem fra indkøb, åbne skabet og finde ud af at vi havde glemt at skrive en ting på, eller at der var tilføjet ting på listen, mens jeg var nede at handle. Det mente jeg kunne gøres bedre.

Det var jo også dengang i “gamle dage” hvor butikkerne “kun” havde åbent til kl. 18 i hverdagen, klokken 14 i weekenden og aldrig om søndagen – eller noget i den retning.

Når jeg skulle handle, foregik det på cykel med en cykelanhænger, eller barnet i barnevogn og varer under og over barnet

Selvom vi boede i byen var det hele var bare lige lidt mere besværligt i forhold til i dag.

Det næste jeg tænkte var, at jeg kunne udarbejde en indkøbsliste med de ting, som vi købte hver måned, og så bare trække den frem, hver den første i måneden, tjekke om vi havde mere, skrive antal på og handle efter den.

Vi handlede i Aldi, Rema, Netto og Bilka. Hver butik fik en liste på computeren, varerene var skrevet på, i nogenlunde den rækkefølge som de var stillet op i butikkerne.  Det værste var at komme i Bilka og opdage, at nu havde de flyttet om – IGEN!

Målet var at spare tid, men vi fandt også ud af at vi sparede penge fordi vi kun handlede én til 2 gange om ugen, og derfor ikke blev fristet til at lægge ting i indkøbsvognen så tit.

I dag er det blevet meget lettere at lave planlægningen i kraft af Googlekalendere og Wunderlist.

Det vil jeg skrive meget mere om i mine næste indlæg.