Alder – hvad er det?

 

Vi har fødselsdag i huset i morgen. Morgenbordet er pyntet med flag og servietter – vi er klar til at fejre ham fra morgenstunden af.

Når jeg ser på yngste skud på stammen – han bliver 9 år i morgen, så synes jeg ikke, at det er særlig lang tid siden, at jeg sad og puttede med et lille nyfødt myr, med to stolte storebrødre på 2 og 5 år stående omkring mig, mens de kæmpede om at give lillebror sutten og hente ting til mor, når hun sad i sofaen og ammede.

Han er skudt i vejret, vi er lige ved at være fri for selepuder i bilen, han læser Harry Potter, laver sin egen madpakke hver dag  – han er et synligt bevis på at tiden er gået.

…men jeg føler ikke, at jeg er blevet ældre – og jeg kan til nød opretholde den illusion, hvis jeg ikke tænder alt  for meget lys på badeværelset om morgenen.

På den ene side føler jeg mig ikke som en på 43, på den anden side har jeg heller ikke lyst til at være 34 igen, men det handler om at jeg ikke ville være foruden den erfaring jeg har fået på min vej.  Tænk hvis man kunne leve livet baglæns! 

Der er mange ting som jeg havde gjort anderledes i forhold til børnene, men det er jo et ret filosofisk spørgsmål, for jeg ville jo kun gøre tingene anderledes, i kraft af den viden jeg har i dag, og hvis jeg havde gjort det anderledes, hvad ville jeg så have ændret, for der er altid noget der kan gøres om – jeg tror på at jeg gjorde det bedste jeg kunne, det sted i livet jeg var…

…og hvor er det godt at børnene kunne få et pusterum hos bedsteforældrene en gang imellem.

Jeg ved, at vi selv har været med til at fokusere på alder: “Nu er du 3 år, så må du……” og “når du bliver 5 år så kan du…..”

Alderen motivere til at stræbe efter udvikling, når man er barn, måske er det også derfor at det er lettere at nyde den alder man har, når man bliver ældre.

Et fødselsdagsønske fra mig til vores fødselsdagsbarn er:

Tag det roligt! Nyd livet nu!

Blogge? Hvem – mig??

 

Midt i oprydning og sortering, vil jeg fortælle baggrunden for, hvorfor jeg nu vil til at blogge.

Det tog mig lang tid at få fortalt til andre, at jeg synes det kunne være sjovt at lave min  egen blog.

Da jeg endelig fik sagt det ud i verdenen, var der ikke så lang vej til at gøre det.

Velovervejet som jeg er – måske for velovervejet i nogle situationer, var jeg lige nødt til at sætte mig ned og formulere, hvorfor det er, at jeg vil det her.

Selvfølgelig var jeg det, det er jo derfor, at jeg skal blogge.

Jeg vil det her, fordi når jeg skriver falder tingene i hak for mig – mit eget lille rum til refleksion.

Jeg er også optaget af at finde ud af, hvordan man finder sin egen vej → en måde at finde ud af, “hvem jeg er” og “hvem vil jeg gerne være”.

Det er en proces, som har taget mange år. Den startede for alvor for ca. 8 år siden, da jeg som mor til 3 fantastiske drenge i alderen 1, 3 og 5 år, var lige ved at brænde sammen, fordi jeg prøvede at leve op til alt det, som jeg troede, alle andre forventede af mig. I alt det glemte jeg mig selv, og mine ønsker og drømme, det er dem jeg skriver mig hen imod nu.

Jeg fik hjælp af en rigtig dygtig coach, som hjalp mig på rette vej. Det har været starten på en proces, som gør, at jeg er, hvor jeg er i dag.

Jeg er ikke i mål, og det kommer jeg heller aldrig, for livet er en forunderlig ting i forandring- det er jo også det, som gør det spændende at leve.

Lige nu har jeg bare lyst til, at gøre det lidt mere enkelt

“Hvile mere i at leve”

…..ja, jeg tror faktisk det at handler om, at finde det sted hvor jeg er i balance.

“Balance” må være målet!

Loftet – hvem sagde fremtiden?

 

Når man læser om oprydning, så har de forskellige rum i ens hjem en særlig betydning.

Loftet handler om ens fremtid.

Er loftet fyldt, kan det sætte en begrænsning på ens tanker og ambitioner. Karen Kingston (“Ryd op i dit rod”) beskriver det som:

“Det er som om, du saboterer dig selv ved at sætte en falsk begrænsning. Du vil have en tendens til at bekymre dig mere om fremtiden end andre mennesker; som om problemerne hænger lige over dit hoved på vej til at falde ned når som helst!”

Mandagen i efterårsferien havde jeg sat af til at rydde op på loftet.

Jeg fandt mange sjove ting deroppe. Projekter som jeg har tænkt måske engang kunne blive til noget. Skistøvler – som vi måske  kunne bruge til drengene hvis de da lige passer dem,  når vi engang skal på skiferie – de var lyserøde! Nej de kommer aldrig på dem, og jeg kunne ikke passe dem.

Det mest overaskende jeg fandt deroppe var ikke mindre end 3 kasser fyldt med ting, som jeg har tænkt jeg kunne sælge på et bagagerums-loppemarked. Tja, idéen er sikkert meget god, hvis man får det gjort. Jeg tror jeg har samlet ting i 4-5 år, og nej jeg har ikke været til bagagerums-loppemarked,  ikke engang for at kigge, så sandsynligheden for at det kommer til at ske er nok nærmest ikke tilstede.

Et af principperne  omkring at rydde op er:

Gør det med det samme!

Jeg har faktisk snydt mig selv for når jeg har lagt de ting ned i kasserne har jeg tænkt: “Hvor dejligt! Så fik jeg ryddet op”, og nej det gjorde jeg ikke, jeg fik bare flyttet rodet udenfor mit synsfelt, men det er der stadig.

Jeg fandt også girafsliber – det er sådan en som man bruger til at pudse gipsvægge med når man spartler, den er tung som et ondt år, og vi har bygget det om vi skal lige nu – desuden fik vi en maler til klare det sidste gang, for det er bare et møgarbejde.

Jeg fandt en gammel køletaske fyldt med mug, fliser som vi ikke skal bruge og mange flere “sjove” ting:

Der blev faktisk til en hel trailerfuld, som jeg og min mand kørte på genbrugen dagen efter – det kunne have været ret fedt at kunne sige, at jeg også havde gjort det selv, men at køre med trailer er en af de ting som han kan, og jeg helst ikke gør.

Tjek lige vores loft efter oprydning (desværre fik jeg ikke taget et før billed):

Nu kommer det mest overraskende.

Jeg havde ikke forestillet mig, at tirsdag aften i efterårsferien, skulle blive den aften hvor jeg endelig fik taget mod til  at fortælle min mand mine tanker om at skrive en blog, men ordene væltede nærmest ud af munden på mig, da vi sad på en dejlig restaurant – bare os to. Det havde taget mig flere år at nå dertil.

Og nu er jeg i gang!

Soveværelset – mit værste mareridt!

 

Noget af det første jeg har gjorde, da jeg besluttede at nu skulle der ske noget, var at tage fat på soveværelset, i håb om at det skulle blive lettere at komme tidligere i seng.

Indretningen er nok aldrig for alvor blevet prioriteret derinde.

Det første man så, når man kom ind i soveværelse var et bjerg af rod på en stol – vores gamle fjernsyn gemt under en bunke af tøj som var smidt henover og vores Wii stående under stolen.

Fjernsynet har nu fundet et “hjem” hvor det bliver brugt, tøjet er fjernet, Wii’en pakket væk, og stolen er fjernet, og nej det var ikke min mand og jeg som spillede inden vi skulle sove, men vores 3 drenge, som en sjælden gang hoppede rundt i vores seng sammen med deres legekammerater, når de spillede Super Mario – til stor irritationen for mig, når jeg kom ind og skulle sove mellem spil, controllers, sand fra lommerne og en dyne som var helt rullet sammen i sit betræk – det sker ikke mere….

Min seng er min egen – og min mands selvfølgelig!  

Vi havde ingen rigtige sengeborde, alt det som jeg havde liggende ved sengen lå på gulvet – det var jeg rigtig træt af.

I mangel af bedre fandt jeg en gammel ølkasse, som jeg i tidernes morgen har malet hvid, den blev mit nye sengebord og vupti, så så det allerede meget bedre ud. Jeg syntes der manglede lidt hygge og så fandt jeg en glaskrukke med sten, som indtil nu, havde stået lidt i vej en på bordet i bryggerset – jeg synes bare at stenene var for smukke at smide ud, men nu har de fundet deres plads.

   

På min mands side af sengen stod en stol med en stak bøger, for måske at blive de læst engang, men det gør de ikke. De ligger der bare, og giver grund til dårlig samvittighed, som så i sidste ende ender med søvnløshed.

Jeg fandt endnu en ølkasse – den manglede en klat maling, men er nu lige så fin som den anden. Børgerne kom ind på vores alt for lille reol, og nu ligger der kun  én bog, et lille hæfte til at skrive nattens idéer ind i og så står der en lille figur fra Grønland, som ser lidt hyggelig ud.

Det har betydet at oftest er sengen redt om morgenen inden vi tager afsted gulvet er ryddet, vasketøjet fjernet – en masse gode vaner som er lettere at overholde, da først kilden til rod var væk.

Det lyder måske af lidt, men i det store billede, betyder det betyder det rigtig meget for mig. 

 

Og “barnets” navn er…

 

Og hvorfor hedder min blog  så “Orkideer og rod”?

For nogle år siden gik det op for mig, at jeg er sensitiv – det skriver jeg helt sikkert mere om på et  andet tidspunkt.

Jeg er ikke den eneste i familien, som har den gave, og da jeg skulle prøve at forklare min lille søn på 5 – som var ret ulykkelig over, at mange ting var svært,  faldt jeg over udtrykket:

“Orkidé-børn”

Orkidé-børn er et udtryk, som betegner børn, som er udfordret på deres sanser. Hvis disse børn bliver “gødet” og “vandet” i passende mængder, vokser de sig store, smukke og blomstrene.

I alt dette her mødte vi en meget dygtig ergoterapeut. Hun brugte hun en sød metafor om en kiksepakke:

Alle mennesker har en kiksepakke til rådighed – kiksepakken illustrerer den mængde energi vi bruger på en dag. Når ikke sensitive mennesker står i en ny situation bruger de måske 3 kiks af deres kiksepakke. Når en sensitiv person står i en lignende situation, vil han bruge en halv kiksepakke. Der skal ikke meget hovedregning til at finde ud af, at så er pakken hurtigt tom.

Jeg tænker, at hvis jeg ikke skal bruge en masse energi på alle de ting som roder rundt omkring mig, både det fysiske rod og det psykiske rod, så skal jeg ikke bruge så mange “kiks” på at leve livet, deraf: “Rod”

“Orkideer og rod” var blevet født!

Mit “Lykke Projekt”

 

Jeg læste på et tidspunkt i et dameblad, at når du bliver 40, så bliver alting meget bedre. Jeg jokede lidt med at jeg glædede mig til at blive 40 – af samme grund.

Nu er jeg rundet de 40 og jeg er også fyldt 43. Jeg har et dejligt liv, med en fantastisk mand og 3 dejlige drenge – jeg har bare lyst til at udforske om det kan blive endnu bedre.

Jeg er inspireret af en kvinde som hedder Gretchen Rubin. Hun er en amerikansk forfatter, som har skrevet bogen ”Projekt Lykke”. Da jeg læste disse linjer i hendes bog, havde jeg det som om at hun beskrev mig:

”Jeg havde alt, hvad jeg på nogen måde kunne ønske mig – og alligevel værdsatte jeg det ikke. Fastlåst i smålige beklagelser og forbigående kriser, udmattet af at kæmpe med min egen natur, mislykkedes det ofte for mig at fatte al den herlighed, jeg havde”

Jeg læste hele bogen hurtigt igennem på en skitur med familien, jeg havde lånt bogen på biblioteket, men jeg har efterfølgende købt bogen selv, fordi jeg har lyst til at arbejde mig igennem den stille og roligt og lave mit eget ”Lykke Projekt”.

Gretchen arbejder med en plan som løber over et år, hver måned har et nyt fokusområde. Jeg har tænkt mig at fordybe mig i de fokusområder, som giver mening for mig.

Første punkt på Gretchens liste er: ”STYRK ENERGIEN” – underpunkterne er:

  • Gå tidligt i seng
  • Få bedre motion
  • Smide ud, ordne og organiserer
  • Gøre noget ved mine dårlige samvittigheder
  • Opfører mig energisk

Jeg er startet med at ”Smide ud, ordne og organiserer”

Det er ikke noget der falder svært for mig, og det er ikke sådan, at når jeg åbner mine skabe så falder det hele ud i hovedet på mig, alligevel har det vist sig, at jeg har alt for mange ting, som ikke er nødvendige, eller som jeg beholder fordi jeg ikke vil gøre nogen kede af det, hvis jeg smider det ud, eller fordi der er et minde tilknyttet.

Jeg har læst flere bøger om oprydning, ”Feng shui” og energi, selv om jeg ikke er 100% overbevist, så må jeg alligevel erkende, at det gør noget ved mig, når jeg rydder ud i gamle ting og sager, som jeg har beholdt, fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre ved dem, eller fordi jeg knytter tingen til noget i mit liv, som jeg er nødt til at forholde mig til for at komme videre.

Jeg er overbevist om at det gør noget ved os når vi omgiver os med rod, eller ting som vi beholder fordi vi holder fast i gamle mønstre – jeg kan mærke at når jeg giver slip, får jeg energi, tro på at jeg kan mere – det er ”den gode cirkel” – jo mere energi jeg får, des mere når jeg, og så får jeg igen mere energi og overskud……..

Mon det virker? Jeg er i fuld gang!!