Soveværelset – mit værste mareridt!

 

Noget af det første jeg har gjorde, da jeg besluttede at nu skulle der ske noget, var at tage fat på soveværelset, i håb om at det skulle blive lettere at komme tidligere i seng.

Indretningen er nok aldrig for alvor blevet prioriteret derinde.

Det første man så, når man kom ind i soveværelse var et bjerg af rod på en stol – vores gamle fjernsyn gemt under en bunke af tøj som var smidt henover og vores Wii stående under stolen.

Fjernsynet har nu fundet et “hjem” hvor det bliver brugt, tøjet er fjernet, Wii’en pakket væk, og stolen er fjernet, og nej det var ikke min mand og jeg som spillede inden vi skulle sove, men vores 3 drenge, som en sjælden gang hoppede rundt i vores seng sammen med deres legekammerater, når de spillede Super Mario – til stor irritationen for mig, når jeg kom ind og skulle sove mellem spil, controllers, sand fra lommerne og en dyne som var helt rullet sammen i sit betræk – det sker ikke mere….

Min seng er min egen – og min mands selvfølgelig!  

Vi havde ingen rigtige sengeborde, alt det som jeg havde liggende ved sengen lå på gulvet – det var jeg rigtig træt af.

I mangel af bedre fandt jeg en gammel ølkasse, som jeg i tidernes morgen har malet hvid, den blev mit nye sengebord og vupti, så så det allerede meget bedre ud. Jeg syntes der manglede lidt hygge og så fandt jeg en glaskrukke med sten, som indtil nu, havde stået lidt i vej en på bordet i bryggerset – jeg synes bare at stenene var for smukke at smide ud, men nu har de fundet deres plads.

   

På min mands side af sengen stod en stol med en stak bøger, for måske at blive de læst engang, men det gør de ikke. De ligger der bare, og giver grund til dårlig samvittighed, som så i sidste ende ender med søvnløshed.

Jeg fandt endnu en ølkasse – den manglede en klat maling, men er nu lige så fin som den anden. Børgerne kom ind på vores alt for lille reol, og nu ligger der kun  én bog, et lille hæfte til at skrive nattens idéer ind i og så står der en lille figur fra Grønland, som ser lidt hyggelig ud.

Det har betydet at oftest er sengen redt om morgenen inden vi tager afsted gulvet er ryddet, vasketøjet fjernet – en masse gode vaner som er lettere at overholde, da først kilden til rod var væk.

Det lyder måske af lidt, men i det store billede, betyder det betyder det rigtig meget for mig. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.