Tanker om sundhed og BEVÆGELSE

 

Jeg har altid en masse “gode” undskyldninger for ikke at lave motion.

I mange år har jeg været forhindret af, at jeg ofte var alene hjemme med drengene, og derfor ikke kunne være sikker på, at kunne komme afsted. Når jeg havde meldt mig på et hold, kunne jeg ikke komme 1/3 af gangene fordi min mand arbejdede.

Så har jeg tænkt: “Løbe” det kan man da gøre når som helst. Jeg har også købt lange løbetights så jeg kan komme tidligere i gang i år (sidste år fik jeg løbet hele 45,6 km ialt på hele året – og her kunne jeg godt bruge en smiley – gerne en der kunne illustrere  ironien bag det som jeg har skrevet).

Jeg har trænet foran fjernsynet til “baller af stål” med Charlotte Bircow – kan du se det for dig? Pinligt hvis naboerne kigger ind af vinduerne.

Jeg har også forsøgt mig med at købe et sjippetov, som jeg kunne bruge i stuen, når drengene var lagt i seng. Jeg havde fundet et oversigt over, at hvis jeg hoppede 3 gange om ugen i fem minutter i den første uge, og næste uge øgede træningen til 5 1/2 min ad gangen og så videre, så ville jeg til sidst kunne hoppe i 20 min 4-7 gange om ugen, når jeg når til uge 20 – og der var ikke den ting det ikke var godt for – jeg tror jeg nåede op på 5 min, så det blev heller ikke til noget, fordi det var for besværligt at klæde om for 5 min og jeg var forøvrigt også for træt.

Eller da jeg lavede hoppeprogram på trampolinen.

Sidste år kom jeg rent faktisk i gang med at lave noget, jeg begyndte til træning et sted hvor jeg kunne melde mig til alle mulige hold på de tidspunkter som passede ind i vores liv.

Der var forskellige slags Yoga, tai chi, som også indeholdte qui gon, der var passusego og cirkeltræning. Jeg var afsted til 3 hold om ugen og ofte mere, og derudover fik jeg lyst til at løbe.

Desværre blev tilbuddet lukket ned i den form det var og åbnet et andet sted, hvor der ikke var styr på tingene, og det ovenikøbet blev betragteligt dyrere, og siden da har jeg ikke været i gang med noget – det gad jeg ikke.

Det er jo ikke fordi min form er så dårlig – jeg cykler på arbejdet og bevæger mig i løbet af dagen, mit BMI ligger ca. midt i normalområdet, men min form kunne sagtens være bedre – både den ene og den anden form,

…jeg bliver bare ikke motiveret af, at komme først, længst og hurtigst, og jeg gider ikke træne, til jeg kaster op. 

Men måske skal der heller ikke så meget til?

DR´s udsendelse “Lægen flytter ind”  besøger lægen en dame som er flyttet på plejehjem for et år siden. Hun kan ikke gå 50 meter uden at holde fire pauser hvor hun falder sammen over rollatoren og er helt forpustet.  Med få lette øvelser og tiltag i hverdagen ender hun med 4 uger senere at have fået 1/2 kg mere muskelmasse og hun kan tage turen uden stop og i et pænt tempo og hun er gladere, og når hun er gladere får hun også lyst til at være mere social deltage i flere ting som gjorde hende i bedre form.

Det er jo ikke fordi jeg vil sammeligne mig med en ældre dame på plejehjem, men princippet i de små tiltag kan være god.

Det er den omvendte tragt.

Hvis man fylder for mange ting i entragt på én gang stopper den til og så kommer der sket ikke noget ud af den:

Den omvendte tragt betyder, at jeg vender tingene lidt på hovedet. Jeg skal ikke tænke stort (hvertfald ikke i første omgang), jeg skal tænke på de små ting, som jeg får gjort i hverdagen.

Fokus på én ting ad gangen giver større sandsynlighed for at tingen kommer igennem:

Lige nu har jeg 2 håndvægte liggende på køkkenbordet, som jeg laver øvelser med når jeg går forbi, for at få styrke i min ryg.

Jeg har fået ny cykel, så nu cykler jeg på arbejdet hver dag, og jeg snupper også cyklen hvis jeg bare lige skal hente et par liter mælk, eller som i går da jeg hentede pensionisttasken ned fra loftet for at gå i Lidl for at lave de ugentlige indkøb.

Jeg og min mand går ofte en aftentur, når drengene er puttet – der får man også nogle gode snakke, det er win-win på flere niveauer.

Jeg ville gerne løbe, lave Yoga, cirkeltræning osv.  det nytter bare heller ikke at blive irriteret over alt det, som jeg ikke får lavet, når jeg kan glæde mig over det, som jeg rent faktisk allerede får gjort, og ikke sætte baren for højt

Hvem siger at vi alle sammen skal deltage i ultraløb eller have fuldført et marathon.

Endnu engang handler det for mig om at finde balancen for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.