TID – i overskud?

 

Min kære mand har altid arbejdet meget, og specielt i de senere år. Det har betydet, at det er mig, som har taget sig af det meste herhjemme.

Vi har aftalt, at det skulle være sådan, og af samme grund gik jeg ned i tid  på mit arbejde.

Jeg har taget udfordringen op omkring det at få en hverdag til at hænge sammen, med fritidsaktiviteter, indkøb, madlavning, forældreråd og alt hvad der hører til et liv med børn.

Det har været nødvendigt at finde en model, som kunne hænge sådan sammen, at jeg kunne klare det hele selv, i de perioder hvor jeg var meget alene.

Det var faktisk først, da jeg tog beslutningen om, at jeg med min planlægning skulle kunne klare det selv,  at jeg fik ro i min hverdag, fordi i stedet for at være irriteret over at stå med tingene selv, så kunne jeg glæde mig over at være 2, når vi var fælles om tingene – det skaber positiv energi frem for negativ.

Jeg føler ikke at jeg har været overladt til mig selv, for min mand har altid været en del af alt det som skulle laves hverdagen – når han havde fri.

Selvom han først var kommet hjem sent om natten, er han altid stået op for at spise morgenmad med os, og sige farvel til drengene når de kørte i skole. Vi har været sammen om det projekt som hedder: “vores familie”

Jeg må da indrømme, at når jeg endnu engang, har været den som har stået alene med rengøring af huset, så har jeg ikke været den gladeste kone at komme hjem til.

Lige for tiden har min mand meget mere tid herhjemme. Det betyder, at når jeg kommer hjem fra arbejde, har han handlet ind, fundet på hvad vi skal have at spise og lavet mad, vasket tøj, malet paneler, og så er der ikke noget tilbage at lave for mig – og du skal ikke høre at jeg beklager mig – for det er dejligt (og lidt grænseoverskridende), at give slip på den kontrol, som jeg har holdt min hverdag sammen i flere år.

Dog har min mand bemærket, at jeg bliver rastløs når jeg kommer hjem, og når han spørger, hvorfor jeg har det sådan, så kan jeg kun svare, at jeg ikke ved, hvad jeg skal lave, fordi jeg føler det er forkert at sætte mig og lave noget jeg har lyst til – jeg er vant til at der altid er et eller andet som jeg burde lave (læs også “Lidt om ord”). Jeg er ikke vant til, at jeg kan lave noget – bare fordi!

Måske skulle jeg begynde at strikke eller sy igen, jeg kan læse eller … der er mange muligheder.

Jeg har i mange år nedprioriteret den del af mig, som hedder Anne, til fordel for den del som hedder mor.

Jeg har følt mig privilegeret over, at få lov til at være helt tæt på mine drenges hverdag og opvækst. Jeg ville ikke for noget i verdenen undvære det som jeg har fået, og vi har været enige om fordelingen langt hen ad vejen.

Nu skal jeg bare finde ud af at lave lidt mere plads til “Anne” – der er allerede sat gang i tankerne – humlebierne summer i mit hoved, denne gang på den gode måde (læs også “Humlebier på spil”)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.