Tiden er noget underligt noget!

 

Tiden er noget underligt noget,

jeg har aldrig helt forstået,

hvad den egentlig er for noget.

(Poul Kjøller – Kaj og Andrea)

 

Jeg har altid undret mig over begrebet ”tid”

Rent teknisk hvorfor er tiden så inddelt som den er?

Johannes Møllehave skriver om tid i sin erindringsbog ”Det tabte sekund”. Der er et kapitel, som hedder ”Det tabte sekund” og der beskriver han hvorfor der er 60 minutter på en time og 60 sekunder på et minut.

Det går helt tilbage til Babylon. I Babylon arbejdede man med 60-talssytemet, det er en længere forklaring, som jeg egentligt godt kan huske, at jeg på et eller andet tidspunkt i mit skoleforløb, har hørt et eller andet om, det vil jeg ikke trætte jer med her– jeg fandt mit svar.

Johannes Møllehave fortæller i sin bog, at der står et atomdrevet ur i London, som måler tiden så nøjagtigt, at det kun taber et sekund pr. tusinde år- vildt!

Johannes fortæller at han godt kunne tænke sig det sekund, fordi han forestiller sig at det er et godt sekund.

Der kan nå at ske meget på bare et enkelt sekund, som kan ændre livets i både den ene og den anden retning, men han er overbevist om, at netop dette sekund er et godt sekund.

Desuden har han undersøgt, at der ikke er andre, som har gjort krav på det sekund, derfor kan han godt gøre det.

Johannes fortæller at han er vokset op i en managementtid, det vil sige en tid, hvor der er stor fokus på det at planlægge og udnytte sin tid mest optimalt både på jobbet og i sit privatliv, og det i en grad, så der kun er fokus på tidsmåling og planlægning, frem for kvaliteten af det som ligger i den tid man har. Sådan er det i hvert fald i den vestlige verden.

I bogen fortæller han også en lille anekdote om en ven, som får repareret sit ur i Afrika. urmageren glemmer at sætte sekundviseren på uret igen. Da vennen påpeger det, siger urmageren:

”I Afrika har vi ingen sekunder”

Det er et eget godt billede på den tilgang, man har på tid i de 2 verdener.

I min lille verden har jeg også meget fokus på tid.

Jeg startede med at befinde mig helt ovre i management-verdenen, hvor jeg skulle planlægge og have styr på alting, uden at have fokus på, hvad det er jeg fylder i mit liv.

Nu tænker jeg mere på, hvad jeg har lyst til, at fylde ind i den tid jeg er her, men også hvad jeg er nødt til at lave tid til – for sådan er livet selvfølgelig også!

Min mand så et program på DR1, som hedder ”Hjem til jul”, som blandt andet følger en familie med små børn, og moderen havde travlt og lavede en masse lister for at holde styr på det hele, så julen kunne blive ”rigtig”, og så sagde han:

”Jeg kom så’en til at tænke på dig for et par år siden”

Så bliver jeg helt glad, for det må jo betyde at jeg har fundet en lidt bedre balance.

Jeg undre mig nu stadig. Hvorfor går tiden hurtigere, når man har travlt, eller der er noget man skal nå? Og hvorfor snegler den sig afsted, når man keder sig, eller der er noget man glæder sig til? det handler jo ikke om noget teknisk men om en indre følelse – jeg mærker det tydeligst, når jeg tænker på, ugen mellem jul og nytår.

Når vi skal holde fest eller skal til fest har jeg ofte i god tid gjort mig nogle tanker om hvad der skal foregå? Hvad skal vi spise? Hvad tøj jeg skal have på? I det hele taget hvilke forberedelser der skal gøres?

Men lige præcis nytårsaften, er sådan en aften hvor forberedelserne først for alvor går i gang, når alle julearrangementerne er overstået – på én eller anden måde er tiden mellem jul og nytår længere – der er længe til nytår, selvom der lige nu kun er 4 dage til.

I kontrast til det, synes jeg, at tiden fra vi ser det første afsnit i julekalenderen den 1. december, og til vi når juleaften går lynhurtigt. Det er meget mystisk.

Tid er konkret og abstrakt på samme tid – det er nok også det der gør det så svært at sætte ord på, og derfor det fascinerer mig.

Tiden er noget underligt noget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *