Hawaiiblomstens farvel

 

På mit barndoms værelse havde jeg en hawaiiblomst stående. Hawaiiblomsten blev nusset om, den skulle klippes ned hvert år og til gengæld kvitterede den med de smukkeste røde blomster.

Hawaiiblomsten fulgte mig, da jeg flyttede hjemmefra og hver gang jeg flyttede, kom den med mig.

Da vi flyttede i vores nuværende hus, startede den med at få en plads i stuen og endte i et af drengenes værelser i mangel på et bedre sted – degraderet fra stuen.

Hver sommer blev den flyttet på terrassen, men da vi for et par år siden lavede ny terrasse så faldt den mig i øjnene, den var sølle og gav ingen blomster mere.

Hvad er det så der gør at det er så svært at skille sig af med en blomst på trods af at man er “vokset” fra den?

For mig er jeg ikke i tvivl om handler det symbolske i at sige farvel til barndommen og den rolle som har fulgt mig i mange år.

Jeg er efternøler og oveni købet også den yngste af alle kusinerne og fætrene. Jeg tror jeg ofte er blevet betragtet som “lille” Anne, som man skal passe lidt på, det var rigtig svært at slippe den rolle – også for mig selv.

Da jeg blev mor, skete der et skifte, men jeg tror først jeg for alvor blev “rigtig” voksen, da jeg startede til coach, og “Hawaiblomstens farvel” blev  symbolet på afskeden med den rolle, som jeg i flere år har kæmpet med at slippe ud af.

…..og tænk at blive rigtig voksen – i en alder af 42.

Jeg lavede min egen lille ceremoni ude ved  skraldespanden. Det var en stor lettelse at slippe den plante, som jeg havde slæbt rund på i så mange år, den følelse inspirerede mig til, at ville rydde mere op i flere aspekter af mit liv,

Jeg tror, at det var der, at jeg tog det første skridt til at lave mit eget lille Lykke Projekt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.