Tanker om tålmodighed og nærvær

”I dag skal vi træne tålmodighed” – min hundetræners ord.

Hmm, det var sværere end jeg troede.

Jeg tror egentlig, at hvis man spørger mine kollegaer, så vil de betegne mig, som et meget tålmodigt menneske.

Men hvis du spørger min mor eller søskende, så vil de nok sige noget andet.

I forhold til mine børn, må jeg nok indrømme, at det er: “både – og”.

Jeg selv vil nok betegne mig, som liggende i midten af skalaen for tålmodighed…..

…undtagen når det drejede sig om min hund, den satte min tålmodighed på prøve.

Noget af det sværeste var, når hun var vild omkring vores børn, eller når hun til træning ikke kunne det samme som hjemme i haven, så da min hundetræner sagde: ”I dag skal vi træne tålmodighed”, så kunne jeg mærke mine kæbespændinger trække helt om i nakken, mens jeg med sammenknebne læber hvæsede (dog med et lille glimt i øjet – for jeg kan godt lide at være til hundetræning): ”jeg træner tålmodighed”.

Der er vinterpause fra hundetræning lige nu, og jeg går og venter utålmodigt på opstart igen, men jeg har tit hørt min hundetræners stemme for mit øre: ”tååålmooodiiiigheed”

…og jeg har øvet, og øvet, og øvet.

For nyligt har jeg haft en åbenbaring. Min hund har lært mig, at min tålmodighed spiller meget sammen med mit nærvær.

Jeg var kommet ind i en dårlig vane med at tale i telefon eller lytte til podcast, mens jeg gik med hunden, men efter en tur i skoven, hvor hun trak så meget, at vi var nødt til at gå tilbage til bilen igen, så var der nødt til at ske noget.

Carla kan godt gå pænt uden at trække, det ved jeg, for det gjorde hun, da vi gik ture i byen, men fugle, harer, rådyr og andre spændende dufte, som man kan møde på landet og i skoven, er simpelthen for spændende, så vi er rykket tilbage til start, hvad det angår, efter vi er flyttet på landet, og det er der, hvor mit nærvær spiller ind.

Jeg har fundet ud af, at når jeg har fuldstændig fokus på Carla, så er min tålmodighed meget størere, og resultatet er, at hun hurtigere vender sin opmærksomhed tilbage på mig, i stedet for at trække.

Nærvær virker også forhold til børnene og andre forhold i livet, det er ikke raketvidenskab, og jeg vidste det jo godt i forvejen. Jeg har i mange år arbejdet med at forholde mig til “Èn ting ad gangen”, men hunden har fået mig til at huske det igen.

formel: nærvær = tålmodighed (i hvertfald for mig)

Nu vil jeg pakke hunden i bilen og køre i skoven med “monsteret” – som har været hundens kælenavn indtil nu.

Monsteret er ved at ændre sig til en prinsesse – eller måske er det i virkeligheden nok mig, som er ved at ændre mig.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: